Med overskydende strøm fra vind og sol samt CO2 fra biogas skal et nyt forskning- og udviklingsprojekt skabe biometan i et pilotskala-forsøg. Forsøget udgør et vigtigt skridt i Power-to-X-teknologien, som kan give Dansk teknologieksport en grøn fremtid.
Projektet, der går under navnet InjectMe, har et samlet budget på 12,1 mio. kr. og er støttet af det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram, EUDP, under Energistyrelsen. Det samler ekspertise fra den vestjyske virksomhed Landia, University of Queensland i Australien og Aarhus Universitet.
I InjectMe udvikles et biologisk metaniseringssystem, der omdanner elektricitet og biogas til biometan af naturgaskvalitet (Power-to-Methane). Ved at producere metan fra vedvarende elektricitet og CO2, der ellers ville blive udledt til atmosfæren, indeholder konceptet elementer af både energilagring og CO2-fangst.
Vi stimulerer faktisk bare den proces, der i forvejen sker i biogasreaktoren, ved at sørge for at der er tilstrækkeligt brint til, at mikroorganismerne kan omsætte så meget CO2 som muligt. På den måde genbruger vi en stor del af CO2’en fra biogasprocessen, som ellers ville blive sendt ud i atmosfæren, siger Michael Vedel Wegener Kofoed, forsker ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet og projektleder på InjectMe.
InjectMe-teknologien er baseret på metan-produktion ved hjælp af Landias injektorteknologi, der gør det muligt at udnytte både den infrastruktur og reaktorbiologi, der allerede er til stede på eksisterende biogasanlæg.
Partnerne håber dermed at kunne reducere omkostningerne ved Power-to-X-teknologien.
Omkostninger er en stor del af hurdlen ved Power-to-X. Hvis det er dyrt, er det for svært at finansiere. Derfor har vi forsøgt at udvikle en injektor, der udnytter reaktoren og de mikroorganismer, der allerede er til stede, og som dermed kan gøre hele teknologien mere omkostningseffektiv, siger Michael Vedel Wegener Kofoed.
Teknologien er udviklet og testet ved AU’s forskningslaboratorium i Foulum, og skal nu afprøves i pilotskala over længere tid.
Vi vil køre processen kontinuerligt over et år for at optimere den mest muligt på alle parametre og for at analysere det tekniske og kommercielle potentiale ved at koble InjectMe-systemet til forskellige allerede eksisterende Power-to-X-teknologier, eksempelvis kemisk og biologisk metanisering,” siger Michael Vedel Wegener Kofoed.
Kilde: Aarhus Universitet
