Grise og mennesker ligner på mange måder hinanden. Vores organer er næsten samme størrelse, og mange typer væv i kroppen er næsten ens. Måden mange sygdomme udvikler sig på er ligeledes stort set ens i grise og mennesker.
Det har gjort dem velegnede til forsøgsdyr, men nu tager man skridtet videre.
Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet har nemlig kortlagt, hvor grise og mennesker minder mest om hinanden på et genetisk plan.
Ikke blot hvilke gener, der går igen i mennesker og grise, men også det såkaldte “transkriptom” er blevet kortlagt og sammenlignet på tværs af en række vævstyper. Hvor genomet dækket over alle de gener, der findes i DNA’et i vores celler, aktive eller inaktive, dækker transkriptomet over de gener, som er aktive i de forskellige typer celler i kroppen. Det fortæller forsker Lingzhao Fang, der er en af hovedmændene bag de nye resultater.
– Vi har undersøgt, hvilke gener der er aktive, og hvordan de bliver reguleret i 34 forskellige typer væv i grise og sammenlignet dem med lignende undersøgelser i mennesker. Det er alt fra testikelvæv over hudceller til forskellige celler i hjernen, siger han og fortsætter:
– Ingen har før lavet en så stor og omfattende undersøgelse, og den nye viden vil forhåbentlig kunne gøre en forskel både i landbruget og medicinalindustrien.
Da forskere for lidt over 20 år siden kortlagde hele det menneskelige genom, var håbet at man kunne udvikle behandlinger mod alle sygdomme. Sådan gik det som bekendt ikke.
Forskerne fandt nemlig også ud af at der er stor forskel på, hvilke gener det enkelte menneske har i sin opskriftsbog – og hvilke opskrifter, der rent faktisk bliver brugt og oversat i de forskellige celletyper.
Det kalder man også for genotype og fænotype, hvor fænotypen er de træk eller symptomer, man kan observere hos individet. Fordi transkriptomet spiller en større rolle‚ end forskerne havde regnet med, kan man godt have arveanlæggene til en genetisk sygdom uden rent faktisk at lide af sygdommen.
Med større viden om, hvordan transkriptomet spiller ind på forskellige sygdomme, er det muligt at udvikle bedre og mere målrettet medicin.
Og det er blandt andet, hvad de resultaterne fra Lingzhao Fangs undersøgelse kan bruges til i forhold til grise som forsøgsdyr.
– Grisene bliver et bedre dyr at teste ny medicin på. Fordi de forskellige vævstyper i grise og mennesker er meget ens – også mere ens, end vi troede – kan medicinalindustrien sikkerhedsteste ny medicin i grise med langt højere nøjagtighed, siger han.
Kilde: Aarhus Universitet
