Når de store krydstogtsskibe har lagt til kaj i Københavns havn, slukker de ikke motorerne, De kører videre for sikre strøm til skibets mange værelser, restauranter, butikker, barer og svømmefaciliteter.
Nye undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at de er med til at sende så mange NOx-partikler ud, at antallet kommer over spidsværdier for NO2 – hvilket betyder, at de overskrider grænsen i kortere perioder.
Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer, at mens det ikke er farligt at gå en tur langs kajen og se på de store skibe, er det anderledes at bo i området.
– Det kan være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Eksempelvis bor folk tæt på Langelinie, hvor halvdelen krydstogtskibene lægger til, siger hun.
Det kræver dog, at man bor relativt højt oppe. Skorstenene på krydstogtskibene sidder højt oppe. Det betyder, at forureningen stiger, når du bevæger dig op i højden.
Når et krydstogtskib ligger ved Langelinie er 31 procent højere, end hvis der ikke lå et skib. Bevæger du dig derimod op i 50 meters højde er luften 86 procent mere forurenet en by-baggrundskoncentrationen
Sammen med et par kolleger var hun heldig at få adgang til tidligere udførte målinger på taget af bygning ved Langeliniekajen. Her var der i en længere periode blevet målt på koncentration af NOx-gasser.
– Vi har brugt målingerne til at undersøge, hvor præcis vores luftkvalitetsmodel er – og det ser ud til, at modellen er ret præcis. Der var kun få afvigelser mellem målingerne og modellen, siger hun.
Luftkvalitetsmodellen har tidligere været brugt til at lave modelberegninger af, hvor stor udledningen er i Københavns havn, og hvordan luftkvaliteten påvirkes. Flere af Anne Sofie Lansøs kolleger har i både 2019 og 2021 leveret rapporter til Miljøministeriet med beregninger for udledningen.
Mængden af krydstogtsskibe er steget voldsomt de senere år, og det giver sig udtryk i en stigende luftforurening. Langelinie, Orientkaj og Oceankaj, hvor krydstogtskibene lægger til, er lige så forurenede som Københavns travleste vej, når skibene er på besøg. Det forklarer Anne Sofie Lansø.
– Luftforureningen ved kajerne, når krydstogtskibene ligger der, er højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er den mest trafikerede i København. Forskellen er bare, at forureningen ved den travle vej er mere eller mindre konstant, mens den varierer på kajpladserne.
Løsningen hedder landstrøm, og den er man også klar på hos Københavns havn. Her vil der fra 2025 blive etableret strøm fra land. Ulempen er dog, at det langt fra er alle skibe, der er i stand til at anvende den løsning. I dag er det cirka 25 procent på globalt plan, der har den mulighed, og hos havnemyndighederne er vurderingen, at cirka halvdelen af skibene vil kunne anvende det fra 2025.
Kilde: Aarhus Universitet
