
Morten Meldal, professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, har fået Nobel-prisen i kemi. En pris, han deler med de amerikanske forskere Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi.
Prisen tildeles for »udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi«, som Nobelkomitéen annoncerede på et pressemøde på Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm. (Læs en længere artikel om klik-kemi her)
Klik-kemi er en form for molekylær lim, men den har det specielle over sig, at den kan foregår uden at påvirke eller blive påvirket af andre former for kemi.
Reaktionen har siden opdagelsen været meget anvendt som et både hurtigt og effektivt kemisk værktøj. Eksempler på brugbarheden rækker fra ting i dagligdags brug, som maling, der bedre binder sig til en overflade, – til bedre medicin og nye behandlingsformer fx i oprensning af insulin og udviklingen af nye i kræftbehandlinger.
Morten Meldal er den 10. forsker ved Københavns Universitet – den første i 38 år – og den første dansker i 25 år til at modtage en Nobelpris.
Kilde: KU