Meget af klimadebatten går på, hvordan man udleder mindre CO2. Men det kan være svært, eller helt umuligt, at undgå at udlede gasarten, og derfor må man tænke på andre måder. Bl.a. hvordan man kan fange og lagre den.
Det gør man på Island og det store Hellisheiði-kraftværk. Her opfanger man cirka 30 procent af værket udledning i vand, som derefter pumpes med i grundfjeldet – hvor det vil forblive i op mod 1.000 år. Metoden kaldes også for Carbfix.
Baggrunden er, at øen stort set udelukkende består af den vulkanske bjergart basalt, der binder CO2. Det gør den ved at binde sig til bl.a. Forsterit (Mg2SiO4 ) og danne magnesiumcarbonat, en stenart, der også kendes fra fx de italienske bjerge, Dolomitterne.
Processen sker helt naturligt, men det tager mange hundrede år. Ved at pumpe det CO2-holdige vand ned i undergrunden, tager processen kun to år.
Ifølge Stephen W. Pacala, professor i økologi og evolutionsbiologi ved Princeton University, er der så mange stenarter i verden, som kan det samme som basalt, at vi kan fjerne CO2 fra atmosfæren.
Helt rosenrødt er det dog ikke. Teknikken er meget dyr og har også negative omkostninger på lige fod med dem, man kender fra fx minedrift.
Det er nogle af årsagerne til, at man på Island ikke tager al den udledte CO2 og sender 600 meter ned i undergrunden.