
Det er et lille, bitte studie med kun 33 patienter, men ikke desto mindre viste studiet, der er foretaget på Örebro Universitet, at dem, der spiste omega-3 fedtsyrer, da sygdommen begyndte at udvikle sig, havde bedre hukommelse.
Hukommelsestestene viste, at gruppen, der modtog omega-3, havde stabile hukommelsesfunktioner, mens kontrolgruppen blev værre. Forskerne kunne imidlertid ikke se nogen forskelle mellem grupperne, da de undersøgte de forskellige biomarkører i spinalvæsken.
Undersøgelse er baseret på en lidt større undersøgelse med 200 deltagere, der havde mild til moderat Alzheimers. I den undersøgelse blev det fundet, at omega-3 fra kosttilskud kunne nå hjernen.
Begge studier er ganske små, og forskerne peger også på, at man ikke skal drage for vidtgående konklusioner. Ikke desto mindre kunne de se en forskel patientgrupperne imellem.