I godt et års tid har lyset fra den røde superkæmpe Betelgeuse sat grå hår i hovedet på forskerne. Stjernen er en del af Orions Bælte, og man ved, at den er på vej til at gå til i en supernova-eksplosion.
Var det tid nu, Lyset har nemlig ændret sig markant. I februar var lysstyrken nede på et minimum, men er siden steget igen. Ændringen var så tydeligt, at det kunne ses med det blotte øje.
Desværre tyder det ikke på, at en supernova er lige foranstående. Eller det er den – ulempen er, at det er plus/minus 100.000 år.
Men hvad var det så, som ændrede lysstyrken. En støvsky, en stor en af slagsen, kunne have lagt sig mellem jorden og Betelgeuse, men nu er også den teori skudt ned.
I stedet er en gruppe af amerikanske og svenskere forskere kommet med endnu en teori, der bunder i, at gruppen har analyseret udviklingen af lysstyrke i Betelgeuse over en femårsperiode.
Den er ikke helt så spektakulær som supernova. Ændringen i lyset skyldes efter alt at dømme, at en gigantisk mængde køligere gas er strømmet op til overfladen.
Vi må altså vente lidt på den dér supernova i vores nærhed – cirka 700 lysår væk. Men når den ryger i luften, eller vi kan se lyset af eksplosionen, hvordan vil det så se ud.
Jo, det vil lyse så meget, at stjernen vil kunne ses i dagstid, og om natten vil den lyse som en måne, og kaste skygge om natten. Det vil vare et års tid, og så vil det hele altså reelt set være sket i middelalderen.
Kilde: lu.se