Da Mette Frederiksen svingede den store hammer den 11. marts 2020 og lukkede landet ned, var der generel enighed om, at det var den lette øvelse. Den svære kom, når landet skulle åbne igen – hvilket viste sig at holde stik
Nu er forskere fra Aalborg Universitet udarbejdet en model, der går det lettere næste gang en pandemi rammer, og man skal lukke og åbne igen.
Modellen, der bygger på data om befolkningsantal, smitsomhed, antallet af test, antallet af sekventeringer, incidenstal og antallet af konstaterede smittede, kan nemlig forudsige, hvor længe og hvor mange man skal teste for at være sikker på, om en virus er uddød eller ej. Det kan gøre isolationsstrategien mere effektiv, når den næste pandemi rammer.
Det kan spare millioner af kroner i unødvendige test og nedlukninger.
Bag modellen står en gruppe forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet. Med udgangspunkt i data fra coronamutationer i de nordjyske mink i efteråret 2020, har de udarbejdet et system, der viser, hvornår man kan være sikker på, at en virusvariant ikke længere findes i samfundet.
Modellen viser, hvor længe man skal lukke et område ned, og hvor mange man skal teste over en periode, før man kan være rimeligt sikker på, at mutationen er udryddet, forklarer professor Martin Bøgsted fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU.
En af udfordringerne ved at bekæmpe en virus som COVID-19 med forskellige mutationer er, at man ikke kan teste alle på samme tid, og at det ikke er alle smittede, der bærer den samme genetiske mutation. Derfor kan aktive mutationer ’gemme sig’.
For at være sikker på hvilken mutation en smittet har i kroppen, skal en positiv PCR-test sendes til genomsekventering. Her bliver virussens nøjagtige genetiske kode kortlagt. Genomsekventering tager tid, derfor er det ikke alle positive test, der bliver sekventeret og kortlagt. Den usikkerhedsfaktor er afgørende for, hvor nøjagtigt man kan vide om en nedlukning skal forlænges eller afblæses.
I vores model indtaster man befolkningsantal, smitsomhed, antallet af test, antallet af sekventeringer, incidenstal og antallet af konstaterede smittede. Når vi har de data, kan vi med meget stor sandsynlighed vise, hvor lang tid der går, før man kan stole på, at nul smittede i test også betyder nul smittede ude i samfundet, siger Martin Bøgsted.
Ideen til at udvikle modellen kom under nedlukningen af seks nordjyske kommuner i efteråret 2020, hvor en potentielt vaccineresistent mutation var dukket op i nordjyske mink.
Selv om genomsekventering kun havde afsløret i alt 11 tilfælde af den såkaldte Cluster5 mutation fordelt på fire uger i sensommeren, skulle der gå yderligere næsten 15 uger med nul smittede med Cluster5, før sundhedsmyndighederne kunne føle sig sikre på, at den var blevet udryddet. Den nøjagtige matematiske model fandtes nemlig ikke på det tidspunkt.
Havde vi haft modellen dengang, ville man kunne regne sig frem til, hvornår det var sikkert at lukke samfundet op igen, siger Martin Bøgsted.
Modellen fra Aalborg er blevet offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports og ligger nu frit tilgængelig til lignende scenarier i fremtiden. Til gavn for ikke bare Danmark, men for hele verden.
Kilde: Aalborg Universitet
