• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Bioteknologi01. 08. 2005 | Katrine Meyn

Når enzymer tøver – CTP-biosyntesen i mælkesyrebakterier

Bioteknologi01. 08. 2005 By Katrine Meyn

Regulering af CTP-syntesen i Lactococcus lactis er et elegant eksempel på, hvordan en organisme udnytter enzymers katalytiske egenskaber til at sikre en optimal tilpasning til de evigt skiftende fysiologiske udfordringer, cellen udsættes for.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2005 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Jan Martinussen, Martin Willemoës*, Mogens Kilstrup, Peter Ruhdal Jensen og Karin Hammer, Mikrobiel Fysiologi og Genetik, BioCentrum, DTU
*)Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, Københavns Universitet

Den hastighed, hvormed enzymer katalyserer de biokemiske processer i cellen, er afhængig af koncentrationen af både substrat og produkt. Så længe et enzym ikke er mættet, vil en øget substratmængde betyde, at processen forløber hurtigere. Et ganske særligt enzym er RNA-polymerasen, der med DNA som skabelon danner RNA-molekylerne, der igen fungerer som skabelon for proteinsyntesen.
De fleste af proteinerne fungerer som enzymer. Som substrat har RNA-polymerasen de fire nukleotider ATP, GTP, CTP og UTP (figur 1). Når der er mangel på et af de fire nukleotider, vil RNA-polymerasen køre langsommere, når den skal indbygge det pågældende nukleotid i den voksende RNA-kæde. RNA-polymerasen tøver. Nedenfor skal vi se, hvordan cellen kan bruge denne egenskab ved enzymet til at regulere, hvor meget protein der skal laves.

En central rolle
Ligesom alle andre organismer, har mælkesyrebakterier brug for nukleotider for at kunne syntetisere DNA, RNA og en række forskellige co-faktorer. Nukleosid trifosfater (NTP) – især ATP og GTP har en helt central rolle som intracellulær transportør af energi, der skal bruges i opbygning af alle cellekomponenter.
Kravet for nukleotider kan blive opfyldt på to måder: Ved nysyntese (de novo-syntese) fra intermediære forbindelser, der dannes i den generelle metabolisme, eller ved at udnytte allerede eksisterende forbindelser i omgivelserne, samt forbindelser der opstår intracellulært under nedbrydning af RNA og DNA (figur 2). Endeprodukterne i nukleotidmetabolismen er purin- og pyrimidinnukleosidtrifosfaterne ATP, GTP, UTP, CTP (figur 1), der primært bruges i RNA-syntese, samt dATP, dGTP, dTTP og dCTP (figur 1), der er byggesten for DNA (figur 2).

Bakteriers produktion af nukleotider
Mange bakterier kan producere nukleotiderne ved nysyntese, mens andre, heriblandt en række forskellige mælkesyrebakterier, kræver tilstedeværelse af enten puriner eller pyrimidiner til vækstmediet. Disse auxotrofe bakterier, der ikke selv kan syntetisere nukleotiderne, bruger de såkaldte “Salvage pathways”.
Prototrofe bakterier, der selv kan syntetisere nukleotider, har ud over metabolismevejene til de novo-syntese af nukleotider også Salvage pathways til transport og omdannelse af nukleobaser og nukleosider (figur 2). I disse bakterier er de novo-syntesevejene nedreguleret med en kombination af enzyminhibering og nedsat enzymproduktion (genetisk regulering) under tilstedeværelse af purin- eller pyrimidinkilder i vækstmediet.

UMP’s rolle
Lactococcus lactis kan selv syntetisere pyrimidinerne via en reaktionsvej, der er universel for alle organismer (figur 3A). UMP dannes gennem seks enzymatisk katalyserede reaktioner, idet der forbruges kuldioxid, ammoniak, aspartat og fosforibosylpyrofosfat, mens hydrolyse af ATP giver den energi, der kræves, for at syntesen kan foregå. UMP er også produkt i Salvage-reaktionerne.
UMP er udgangspunktet for dannelsen af alle pyrimidin-nukleotidtrifosfaterne: UTP, CTP, dCTP og dTTP. Generne, der koder for de seks biosyntetiske enzymer, er spredt på L. lactis-kromosomet. De er organiseret i fem enheder: carB, pyrRPBcarA, pyrEC, pyrKDbF og pyrDa (figur 3B).
Det første gen i pyrRPBcarA-operonen er pyrR, der koder for et regulatorisk protein. Ødelægges pyrR ved en mutation, resulterer det i en kraftig stigning i syntesen af alle pyrimidin biosyntetiske enzymer.
PyrR-proteinet kan binde et UMP-molekyle. PyrR-molekylerne vil binde UMP, når den interne UMP-koncentration er høj, og ved lave UMP-koncentrationer er PyrR-proteinerne ubundne. PyrR måler derigennem cellens UMP-koncentration. Når UMP er bundet til PyrR, reducerer dette kompleks syntesen af de enzymer, der katalyserer UMP-dannelsen.

CTP synthase – et spændende enzym
CTP dannes ved, at en aminogruppe fra aminosyren glutamin overføres til UTP (figur 3C). Enzymet, der katalyserer reaktionen, er CTP synthase, der har vist sig at være et overordentligt spændende enzym. Enzymets egenskaber påvirkes nemlig af de forskellige nukleotider: ud over at selve reaktionen er afhængig af koncentrationen af substrat og produkt (UTP, ATP og CTP, ADP), påvirkes enzymets katalytiske egenskaber af purinnukleotidet GTP. GTP har en stærk positiv effekt på enzymaktiviteten. Ved lav GTP-koncentration i cellen nedsættes enzymets aktivitet, hvorved der dannes mindre CTP. På den måde er der kommunikation mellem de enkelte nukleotider, hvilket kan være med til at opretholde en konstant intracellulær koncentration af alle fire nukleotider (UTP, ATP, CTP og GTP).
For at undersøge om mængden af CTP synthase i L. lactis påvirker koncentrationen af CTP, blev der fremstillet en række bakteriestammer, der i forskellig grad producerer CTP synthase.
I bakterier er produktionen af et bestemt enzym oftest bestemt af promotoren, der sidder foran genet og styrer, hvor meget mRNA der produceres. Ved at konstruere DNA-molekyler, hvor den normale promoter var erstattet med forskellige syntetiske promotorer (figur 4), var det muligt at fremstille bakteriestammer, der producerede en helt bestemt mængde CTP synthase. Ved at måle CTP-koncentrationen i de forskellige stammer var det muligt at afgøre, om der er en sammenhæng mellem mængden af enzym og koncentrationen af CTP. Det viste sig, at der var proportionalitet mellem mængden af CTP synthase og CTP-koncentrationen (figur 5A). Sagt på en anden måde: Mængden af CTP synthase bestemmer hvor meget CTP, der er i cellen.
Spørgsmålet var så, hvad der i normale celler bestemmer, hvor meget CTP synthase, der skal laves? For at undersøge om CTP-koncentrationen havde nogen betydning for mængden af CTP synthase, blev mængden af enzym bestemt ved forskellige CTP-koncentrationer (figur 5B). Det fremgår, at CTP-koncentrationen bestemmer mængden af CTP synthase. Når CTP-koncentrationen er helt i bund, producerer cellen op til 40 gange den normale mængde enzym. Situationen er altså den, at CTP-koncentrationen bestemmer mængden af CTP synthase, og mængden af CTP synthase bestemmer CTP-koncentrationen. Det forklarer, hvordan bakterier bærer sig ad med at opretholde en konstant intracellulær CTP-koncentration – CTP homeostase.

Hvordan styres mængden af enzym?
Tilbage står at finde ud af, hvordan CTP-koncentrationen styrer mængden af enzym. Ved at sammenligne DNA-sekvenserne af genet, der koder for CTP synthase – pyrG – fra forskellige organismer, og inddrage resultater fra undersøgelser af L. lactis og Bacillus subtilis var det muligt at opstille en model for, hvordan den CTP-afhængige regulering virker (figur 6).
Fra promotoren initieres mRNA-syntesen (transskriptionen), der udføres af RNA-polymerasen. Det syntetiserede mRNA oversættes dernæst til protein (enzymet CTP synthase) af ribosomerne i den proces, der kaldes translation. Længere nede i mRNA’et, men inden det stykke, der koder for CTP synthasen, kan man finde et område, hvor mRNA’et kan folde op i en sekundær struktur – en terminator, der er kendt for at stoppe transskriptionen (figur 6). Der vil altså ikke blive lavet mRNA med koden for CTP synthase, når RNA’et kan folde op i terminatorstrukturen.
For at få lavet CTP synthase, når CTP-koncentrationen er lav, er det nødvendigt, at transskriptionen kan fortsætte forbi terminatoren. Det opnås, hvis RNA’et ikke folder op i terminatorstrukturen, men folder op i en alternativ struktur kaldet anti-terminatoren (figur 6). Hvad bestemmer, hvilken af de to strukturer, der dannes?
Når der er overskud af CTP, vil den første del af mRNA’et have sekvensen GGGCACUGG. Ved CTP-mangel vil sekvensen af mRNA’et i stedet være GGGGGGGGCACUGG. Der sker det, at RNA-polymerasen ved lav CTP-koncentration mangler CTP til RNA-syntesen. Når den når til den fjerde base, hvor den skal indsætte et C, vil den ikke umiddelbart have CTP til rådighed, men i stedet lave reiterativ transskribering, hvor den samme DNA-sekvens transskriberes flere gange – man siger, at RNA-polymerasen “stammer”. Tilstedeværelsen af de ekstra G’er favoriserer dannelsen af antiterminatoren, og hele genet transskriberes. Når RNA-polymerasen tøver pga. manglen på CTP, laves der ekstra RNA og dermed mere CTP synthase, der sørger for, at cellen producerer mere CTP.

Regulering af CTP-syntesen
Vi startede med at fastslå, at hastigheden, hvormed enzymer katalyserer de biokemiske processer, stiger, når koncentrationen af substratet i cellen stiger. Da RNA-polymerasen har CTP som substrat og mRNA som produkt, er det umiddelbart logisk at antage, at en nedsat CTP-mængde betyder nedsat RNA-syntese. Derfor kan det virke forbløffende, at en lav CTP-koncentration medfører en øget mængde pyrG mRNA.
Det er vigtigt at fremhæve, at den øgede mængde mRNA ikke skyldes, at RNA-polymerasen kører hurtigere, men kører langsommere og derved forhindrer, at syntesen af pyrG mRNA stopper ved terminatoren. Regulering af CTP-syntesen i L. lactis er således et elegant eksempel på, hvordan en organisme udnytter enzymers katalytiske egenskaber til at sikre en optimal tilpasning til de evigt skiftende fysiologiske udfordringer cellen udsættes for.

Kilder:
1. Wadskov-Hansen S., M. Willemoes, J. Martinussen, K. Hammer, J. Neuhard, and S. Larsen. Cloning and verification of the Lactococcus lactis pyrG gene and characterization of the gene product, CTP synthase. J Biol Chem. 2001. 12:38002-38009.
2. Jørgensen C., K. Hammer and J. Martinussen. CTP limitation increases expression of CTP synthase in Lactococcus lactis. J Bacteriol. 2003. 185:6562-6574.
3. Jørgensen C, K. Hammer, P. Ruhdal-Jensen and J. Martinussen. Expression of the pyrG gene determines the pool sizes of CTP and dCTP in Lactococcus lactis. Eur J Biochem. 2004. 271:2438-2445.
4. Meng Q, C. Turnbough and R. Switzer. Attenuation control of pyrG expression in Bacillus subtilis is mediated by CTP-sensitive reiterative transcription. Proc. Natl. Acad. Sci. USA. 2004 27:10943-10948.
5. Willemoës M, B. Sigurskjold.Steady-state kinetics of the glutaminase reaction of CTP synthase from Lactococcus lactis. The role of the allosteric activator GTP incoupling between glutamine hydrolysis and CTP synthesis. Eur J Biochem. 2002. 269:4772-4779.

Figur 1. Struktur og nomenklatur af nukleotider og deres derivater. Øverst er vist de fem nukleobaser. Guanin og Adenin er puriner, mens de tre øvrige er pyrimidiner. Nukleosider er en ribose eller deoxyribose, hvorpå der sidder en af de fem nukleobaser med en N-glycosidbinding i C1-positionen. Nitrogenatomet, der binder til sukkermolekylet, er angivet med en lilla ring. Nederst er vist adenosin trifosfat (ATP). Deoxyadenosin trifosfat (dATP) er identisk med ATP, bortset fra at den med gult mærkede hydroxylgruppe er substitueret med et hydrogen.
Figur 2. Simplificeret billede af nukleotidmetabolismen i Lactococcus lactis. I biosyntesen bygges nukletiderne op fra bunden, mens “Salvage” udnytter allerede dannede nukleotider, nukleosider og nukleobaser. Optagelse fra omgivelserne sikres af specielt dedikerede transportsystemer. Nukleotiderne anvendes i polymeriseringen af DNA og RNA. Efter nedbrydning af især RNA genbruges forbindelserne.
Figur 3. A) Pyrimidinbiosyntesen.
Følgende enzymer og korresponderende gener i parentes er nødvendige: 1. Carbamoylfosfat synthase (carAB), 2. Aspartat transcarbamoylase (pyrB), 3. Dihydroorotase (pyrC), 4a. Dihydroorotat dehydrogenase A. (pyrDa), 4b. Dihydroorotat dehydrogenase B (pyrKDb). 5. Orotat fosforibosyltransferase (pyrE), 6. OMP decarboxylase (pyrF), 7. UMP kinase (pyrH), 8. Pyruvate kinase (pyk), 9. CTP synthase (pyrG).
B) Organiseringen af de ovennævnte gener på kromosomet af Lactococcus lactis.
Der findes tre operoner pyrEC, pyrKDbF og pyrRPBcarA. pyrR koder for det regulatoriske protein PyrR, mens pyrP koder for en uracil transportør, der er ansvarlig for aktiv transport af uracil fra omgivelserne ind i cellen.
C) UTPs omdannelse til CTP.
Den ene aminogruppe fra glutamin overføres til UTP under fraspaltning af vand. Der hydrolyseres et ATP-molekyle, der gør reaktionen energetisk favorabel.
Figur 4. Strategi for konstruktion af stammer med differentieret udtryk af pyrG. Den normale promotor erstattes af syntetiske promotorer med forskellige styrker. Det resulterer i forskellige RNA-mængder og dermed forskellige mængder af CTP synthase. RNA-polymerasen er ansvarlig for syntese af mRNA (budbringer RNA) i transskriptionsprocessen, mens ribosomerne oversætter budskabet i mRNA-molekylet til protein – i dette tilfælde enzymet CTP synthase.
Figur 5. A) CTP-koncentrationen i cellen som en funktion af mængden af CTP synthase. Mængden af CTP synthase varieres som beskrevet i figur 4 og er angivet relativt til aktiviteten i den normale celle – her sat til 100%.
B) CTP synthase-aktiviteten som funktion af den intracellulære CTP-koncentration. Mængden af CTP justeres ved tilsætninger til mediet. Se kilde 2 for metoden.
Figur 6. Model for pyrG-regulering.
A) Ved høj CTP-koncentration vil transskriptionen stoppe ved terminatoren, før der kan laves pyrG mRNA.
B) Ved lav CTP-koncentration vil terminatoren ikke dannes, hvorfor transskriptionen fortsætter så der laves pyrG mRNA, der kan translateres til CTP synthase. Der vil derfor produceres CTP.
C) Udsnit af starten af pyrG-genet. Transskriptionen initieres med en 5′-GGGC sekvens (grøn line).
D) Ved høj CTP-koncentration fortsætter transskriptionen og en terminator, der involverer baseparring i regionen, er vist med rødt og dannes preferentielt.
E) Den sekundære struktur af pyrG mRNA’et i terminatorkonfigurationen.
F) Ved CTP-mangel vil RNA-polymerasen pausere umiddelbart foran det lilla C i position fire i 5′-GGGC-sekvensen. Pga. reiterativ transskription eller “Stuttering” vil ekstra G’er blive inkorporeret i 5′ enden af RNA’et, indikeret med en stiplet grøn linje. G’erne (den grønne linje) baseparrer med den venstre side af terminatoren (rød linje), hvorved dannelsen af terminatoren forhindres. Transskriptionen fortsætter, hvilket resulterer i ekspression af pyrG.
G) Den sekundære struktur af pyrG mRNA i anti-terminatorkonfigurationen.
bioteknologi

Skrevet i: Bioteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

AktueltEnergi31. 03. 2025

Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område. Brinten skal primært anvendes som råmateriale i

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions lancerer den nye HiCube Neo RGA

  • Busch Vakuumteknik A/S

    centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

  • DENIOS ApS

    3 sikkerhedsfunktioner, du skal kigge efter på dit opsamlingskar

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø

    21.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik