Om du finder artiklen om svovlsyre fortyndingsvarme spændende og interessant, har nok noget at gøre med din indgangsvinkel til kemiens verden.
En kemiingeniør arbejder primært med at fortynde fra én koncentration til en anden, mens en kemiker ser det spændende i at fortynde en syre uendeligt meget.
Selvom svovlsyre bruges i stor stil i industrien, så er netop data om fortyndingsvarme forbavsende svære at opdrive, måske netop fordi den teoretiske værdi nok ikke er så vigtig for den daglige brug.
Det er derimod reglen om altid at hælde syre i vand – aldrig omvendt. For selvom vi ikke her skal afsløre alt for meget om varmeudviklingen, så hæver syre-i-vand metoden temperaturen op til omkring 80 grader. Og det er bestemt ikke rart at arbejde med stærk syre oppe i det temperaturleje. Og det bliver kun værre den anden vej, altså vand-i-syre – med kogning af vand og risiko for, at den stærkt forhøjet temperatur vil slynge syre/vand-blandingen ud af beholderen med stor kraft.
Men hvor stor er så den højeste fortyndingsvarme? Læs artiklen, der tager os tilbage til Julius Thomsens tid sammen med meget store kalorimetre og rivalen, franske Marcellin Berthelot, der måske var skyld i, at Thomsen aldrig fik en fransk æresbevisning – men talrige andre udenlandske.
Læs hele artiklen i Dansk Kemi udgave 3, side 16
