Vi ved godt, at kernevåben er altødelæggende i den nærmeste omkreds. Men hvordan skal man forholde sig, hvis man ikke lige står, hvor bomben slå ned.
Det har et nyt studie forsøgt at klarlægge. Her har man taget supercomputere i brug, og målet er at få den bedste viden om, hvordan man bygger beskyttelsesrum til civilbefolkningen.
Resultatet er ikke overraskende, at nær epicentret ved en atombombeeksplosion dør mennesker umiddelbart, og al infrastruktur bliver jævnet med jorden.
Nogle få kilometer borte er det strålingen og varmen, som er den værste. Syv kilometer væk kan trykket stadig knuse ruder og man kan kastes mod vægge med en sådan kraft, at man kommer alvorligt til skade.
Grundlæggende skal man søge indenfor, så langt væk fra vinduer som muligt, og allerhelst i rum helt uden vinduer. Det er bedst at presse sig ind i et hjørne, så man ikke kan blive kastet rundt af trykbølgen.
Det er Forskningsinstituttet for Forsvar og Sikkerhed ved Universitetet i Nicosia på Cypern, som står bag øvelsen. Bomben i deres simulering har en størrelse på 750 kiloton. Det er såkaldte strategiske a-våben. Det er en del større end den, som ramte Hiroshima i 1945. Den var på på 15 kiloton. Omvendt er den en lilleput i forhold til de største. Her indtages 1.pladsen af russiske Tsar Bomba, der var på 50.000 kiloton.
Kilde: svt
