Da statsminister Mette Frederiksen lukkede landet den 11. marts dukkede spørgsmålet naturligvis op – var det nødvendigt?
Tidligere har svaret om corona-spredningen været baseret på en matematisk model, men nu har Mathias Heltberg, Christian Michelsen, Emil Martiny, Mogens H. Jensen og Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet udviklet en ny, såkaldt agentbaseret model, der som noget nyt kan medtage specifikke karakteristika for Danmarks befolkning f.eks. geografisk udbredelse og folks interaktioner i netværk.
Vi har udviklet en model, der rykker grænsen for, hvordan vi kan modellere og forudsige sygdomsudvikling på nationalt niveau. Det er et værkstøj, som bl.a. Serum Instituttet kan bruge til bedre at forudsige og estimere sygdomsudvikling i hele Danmark over tid. Det betyder, at vi fremover vil være bedre rustet til at håndtere Corona, siger Mathias Heltberg.
Modellen kan bl.a. give viden om, hvor stor effekten er ved at lave lokale nedlukninger, så man forstyrrer og påvirker færrest mulige mennesker med tiltagene. Den kan også give svar på, om man bør opruste testkapaciteten i et lokalt område eller skabe klarhed omkring den bedste fremgangsmåde, når der opstår smittestigning i et område – om det fx er bedre at øge testkapaciteten og den tilhørende smitteopsporing i stedet for at lave nedlukninger.
Vi kommer aldrig til at kunne forudsige, at der til en tandlægefest i en given by er en superspreder til stede, der smitter 30 mennesker. Enkeltstående begivenheder kan vi ikke forudsige, da de er helt tilfældige af natur. Men det vi kan forudsige, er i hvilken udstrækning folk i forskellige områder interagerer med hinanden, og hvor hurtigt smitte breder sig mellem områder. Og det er centralt ift. at forudsige, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig geografisk i Danmark, og om man f.eks. kan hindre store udbrud ved at lukke ned i lokale regioner i stedet for i hele landet, siger Mathias Heltberg.
Modellen giver de danske myndigheder et styreværktøj, som kan forhindre, at nogle bliver smittet i fremtiden. Forskernes håb er, at det bliver et værktøj, der kan redde liv. Ikke kun i forbindelse med Corona, men også i forhold til fremtidige epidemier. For modellen kan også bruges til at forudsige andre sygdomme med andre dna-typer, der smitter anderledes, fordi det grundlæggende, matematiske framework er det samme.
Kilde: KU