En helt ny peptid-hæmmer kan bremse viras evne til at kopiere sig selv. Den nye hæmmer, som er fundet via et samarbejde mellem forskere på Københavns Universitet og svenske forskere fra universitetet i Uppsala, vil, ifølge studier, betyde, at der er op til 10 gange færre viruspartikler end uden hæmmeren.
Virussens spredning blandt celler bliver bremset kraftigt af molekylet. Det molekyle, vi har designet, kaldes en peptid-hæmmer. At virussen bliver bremset betyder, at den forhåbentligt vil sprede sig langsommere i den krop, den har inficeret, og det vil sandsynligvis også kunne hjælpe kroppen med selv at bekæmpe virussen, siger professor Jakob Nilsson fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.
For at kopiere sig selv, skal en virus, også coronavirus, kunne lave nyt arvemateriale, RNA, som den kan pakke ind i en lille beskyttelsesdragt og sende ud af vores celle, så kopien derefter kan inficere endnu flere celler.
Virussen kan ikke klare hele opgaven alene, og derfor ”kaprer” den kroppens egne proteiner og udnytter dem til sin egen fordel. Men med forskernes nye opdagelse kan man måske forhindre, at virussen udnytter et helt særligt protein, som er afgørende for virussens overlevelse.
I studiet viser vi, at SARS-CoV-2, der er årsagen til det nuværende coronavirus-udbrud, har udviklet en bestemt måde at kidnappe et af proteinerne i vores krop. Netop det protein er vigtigt for, at SARS-CoV-2 kan lave nye kopier af sig selv. Med vores peptid-hæmmer kan vi forhindre denne kapring og dermed reducere virussens evne til at lave nye kopier af sig selv, forklarer lektor Thomas Kruse, der har medvirket til opdagelsen.
Hæmmeren kan endnu ikke anvendes til mennesker endnu. Imidlertid er det håbet, at det bliver et værktøj i værktøjskassen, når nye vira rammer.
Skulle der komme et udbrud med en helt ny virus om for eksempel ti år, så bør vi have et beredskab klar, hvor vi kan give medicin, imens vi venter på en vaccine. Tidligere havde vi MERS- og SARS-udbruddene, der heldigvis ikke blev ligeså voldsomme som den nuværende pandemi. Men fordi det ikke blev så alvorligt, som man frygtede, gik man lidt i stå med at forske i dem. Der burde vi have udnyttet muligheden til at få en bedre forståelse af coronavirus og udviklet medicin til at bekæmpe denne type virus. Der har man nok fejlet lidt, mener Jakob Nilsson
Kilde: Københavns Universitet
