Kan man patentere en muteret plantesort?
Svaret må være, at det vil tiden vise, efter NGO’en “No patents on seeds” har givet indsigelse hos EPO mod Carlsbergs og Heinekens to europæiske patenter på bygmutanter. Noget kan nemlig tyde på, at EPO lægger op til en ny og mere restriktiv tolkning af loven, selvom myndigheden i første omgang erklærede sig enig med Carlsberg. Det endelige resultat – patent eller ej – kan betyde, at der for fremtiden vil være begrænsede muligheder for at få patenteret plantemutanter.
Slagsmålet gik i første omgang blandt andet ud på, hvor meget der er biologisk, altså om den nye mutant er frembragt via biologiske processer og om det omhandler en enkelt plantesort eller ej.
Grundlæggende er, at patentering af en plantesort ikke er mulig. En muteret plante kan heller ikke patenteres, hvis den er frembragt udelukkende via biologiske processer. Men er der tale om teknisk mutagenese, er processen netop ikke udelukkende biologisk, og en patentering er derfor ikke umulig.
I første omgang fandt EPO påstandene fra NGO’en omkring teknisk eller biologisk mutagenese for svage, men nu der kommet nye argumenter på bordet. Det handler om, at de to patenter ikke opfylder EPC’s krav om, at en opfindelse skal være tilstrækkelig beskrevet. En genskabelse af den konkrete bygmutant kan have et for stort aspekt af held over sig. I reglerne for at kunne give patent står der, at en genskabelse skal kunne gennemføres uden en urimelig byrde. Og det kan være svært, hvis en del af processen kræver, at man er heldig. Carlsberg er, ikke overraskende, uenig i, at processen kræver held, og at en genskabelse faktisk er relativ ligetil.
Forhandlingerne om patentet fandt sted i München i begyndelse af oktober – meget passende samtidig med oktoberfesten. En endelig afgørelse lader dog vente på sig. Den ligger med stor sandsynlighed flere år ud i fremtiden.
Læs mere om mutanter og patenter i Dansk Kemi udgave 6, side 14
