Forskere på DTU har udviklet en ny metode, der binder CO2 fra biogas sammen med sukker i spildevand. Det resulterer både i en opgradering af biogassen til methan, der kan anvendes som bilbrændstof og i en samtidig produktion af bio-ravsyre, der bl.a. anvendes til bioplastik.
Professor Irini Angelidaki fra DTU Miljø står i spidsen for et forskerteam, der længe har samarbejdet med sukkerroefabrikkerne i Danmark om at udnytte potentialerne i vaskevandet fra sukkerroerne og andre typer spildevand. Formålet har været at omdanne spildevandet til nyttige kemikalier og biobrændsler.
Samarbejdet har nu resulteret i udviklingen af en ny teknologi, der også inddrager sukkerholdigt spildevand fra fabrikkerne, og som har flere gunstige miljøeffekter. For det første anvender metoden CO2 fra biogassen, der består af en blanding af methan og CO2, kun methan bliver tilbage. Det betyder, at biogassen bliver forfinet så meget, at den ikke kun kan anvendes til energiformål, men også som brændstof til biler.
For det andet resulterer processen i produktion af bioravsyre. For at producere biologisk ravsyre, skal der bruges sukker og CO2, som hentes fra henholdsvis spildevand og biogas. Ravsyre produceres i dag hovedsageligt af fossile brændstoffer og anvendes i mange produkter som blødgører – i maling, nylon, kosmetik, personlige plejeprodukter, sko, bilinteriør og meget mere. Der er derfor stor interesse for at få en bæredygtig produktion af ravsyre til erstatning for den nuværende. Samtidig betyder fjernelsen af sukker, at spildevandet bliver renset.
Som prikken over i’et er den tredje fordel ved den nye metode, at den opfanger CO2 i biogassen og anvender det i omdannelsesprocessen og dermed mindsker udledningen af CO2 til miljøet.
Metoden skal nu testes i et demoforsøg. Forskerne har anvendt den nye metode i en række laboratorieforsøg og derigennem bevist, at den virker.
– Vi har gennemført forsøg med brug af den nye metode, hvor vi har anvendt biogas og spildevand fra produktionen af sukker. Spildevandet indeholder et højt niveau af kulhydrater, og det har skabt de rette forudsætninger for, at det er lykkedes for os i samme biologiske proces både at kunne opgradere biogassen og samtidig producere ravsyre. Næste skridt er nu at gennemføre demonstrationsforsøg i stor skala på en sukkerfabrik for at vise, at metoden også kan anvendes udenfor laboratoriet, siger Irini Angelidaki.
Forventningerne til den nye metode er store fra samarbejdspartneren Nordzucker, der har sukkerfabrikker i Danmark og resten af Nordeuropa.
– Hvis vi ved hjælp af spildevandet fra sukkerfremstillingen kan omsætte en del af vores biogasproduktion til en produktion af bioravsyre, så er det klart meget interessant. I øjeblikket produceres bioravsyre kun i Canada, og prisen er høj. Med den nye metode fra forskerne på DTU vil vi dog formodentlig kunne sælge bioravsyre til den halve pris, og det vil der bestemt være et marked for. Samtidig bliver den rensede biogas kvalitetsforbedret og kan sælges dyrere, siger John Jensen, Senior Group Advisor i Nordzucker.
Både Irini Angelidaki og John Jensen understreger dog, at når man arbejder med biologi og levende organismer i forholdsvis lille skala på et laboratorium, så er det nødvendigt at gennemføre forsøg i storskala, før man kan være sikker på, hvor stabil metoden er.
Planen er at iværksætte demonstrationsforsøgene på en af Nordzuckers sukkerfabrikker i løbet af 2018.
