I øjeblikket spredes der nye corona-mutationer over store dele af verden. Men måske er vi selv skyld i de nye varianter af sygdommen. Det mener en række forskere, der har fremlagt deres teori i tidsskriftet Science.
Teorien er, at mutationerne kan være opstået hos covid-patienter med et svækket immunsystem, der har gennemgået behandling med blodplasma fra tidligere covid-patienter eller med kunstige antistoffer. Det ser ud til at have drevet mutationerne, advarer forskere i tidsskriftet Science.
Det drejer sig om covid-patienter med et undertrykt immunsystem efter kræftbehandling eller autoimmun sygdom, der er blevet behandlet med denne type blodplasma. Behandlingen varede i gennemsnit 115 dage, og den lange behandling kan have givet virusset masser af tid til at tilpasse sig.
I det meste af sidste år skiftede den originale sars-cov-2-virus langsomt. Det gav håb om, at de nye vacciner, der blev udviklet med rekordhastighed, ville være effektive.
Men så dukkede pludselig nye corona-varianter op i Storbritannien (B.1.1.7), Sydafrika (B.1.351) og Brasilien (P.1) med mange nye mutationer, der spredte sig hurtigt rundt om i verden, fordi de var bedre til at inficere celler. Derudover er der undersøgelser, der indikerer, at de godkendte vacciner ikke ser ud til at virke så godt mod de muterede varianter.
Forskere Science advarer om, at massevaccination mod covid-19, som i øjeblikket er i gang, kan føre til nye corona-varianter, især hvis vaccinationen tager lang tid eller bliver ufuldstændigt.
Kilde: svt