Jordens fødsel er måske foregået langt hurtigere end de mere end 100 mio. år, der hidtil har været stor enighed om. En ny teori giver en anden forklaring, og ifølge den er skabelsen foregået på bare et par millioner år.
Desuden er vand ikke kommet bare ved tilfældige sammenstød med vandholdige asteroider, som de nuværende teorier går ud på, som samtidig dermed indirekte fastslår, at vand og dermed liv blot var en tilfældighed
Forskere på Københavns Universitet står bag den nye teori, som radikal ændre ikke bare tiden, der er til rådighed for dannelsen af Joden, men også at vandet ikke er kommet ved et tilfælde.
– Der fandtes en skive rundt om Solen, og det er der, planeterne er opstået. Skiven var fuld af små støvpartikler. Når en planet når en vis størrelse, fungerer den lidt ligesom en støvsuger, som suger alle støvpartikler til sig. Det betyder, at den kan vokse til en planet på størrelse med Jorden på bare et par millioner år, fortæller ph.d.-studerende Isaac Onyett, som er medforfatter til det nye studie.
Denne støvsugning af små støvpartikler spillede ikke bare en afgørende rolle i Jordens oprindelse; den sørgede også for, at vand fandt vej til planeten.
– Skiven indeholdt ligeledes en stor mængde ispartikler. Og støvsugereffekten virkede på støv såvel som på is. Det har været med til at sikre tilstedeværelsen af vand i løbet af Jordens skabelsesproces; det er altså ikke resultatet af et tilfælde, som fandt sted 100 millioner år senere, siger Isaac Onyett.
Nu kan det syntes irrelevant, om det var en støvsuger eller sammenstød, der førte til Jordens dannelse og vandets komme, men er den nye teori rigtig, øger det markant sandsynligheden for, at der er liv andre steder.
Frem for at være en tilfældighed, vil vand altid være forekommende på planter som Jorden, fastslår professor Martin Bizzarro fra Globe Institute, som er en af forskerne bag det nye studie.
– Ifølge vores teori vil der altid være vand til stede, når planeter ligesom Jorden bliver til. Hvis der er en planet i et andet solsystem, der ligesom Jorden kredser i rette afstand om en stjerne på størrelse med Solen, burde der altså være vand på den, siger Martin Bizzarro.
Kilde: Københavns Universitet
