Verden over dør millioner af mennesker, heriblandt mange børn, af sygdomme, der allerede findes vacciner imod. Ulempen er, at vaccinerne skal gives via injektioner, og det er uhensigtsmæssigt, idet vaccinerne i sig selv er dyre og de skal ydermere opbevares under særlige forhold. Ikke et problem i for eksempel Danmark, men ofte umuligt i mange fattige lande.
I stedet arbejdes der på vacciner, der kan gives oralt. I første omgang er det en vaccine mod hepatitis B, som er længst fremme, men allerede nu er der tanker om en 6-i-en vaccine mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og hepatitis B. Her er man, foruden hepatitis B, længst med vaccinerne mod difteri og stivkrampe.
At det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes, at det lykkedes fysikere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet at give mikrobiologer på Butantan Institute i Brasilien en ”opskrift” på, hvordan man forbedrer den orale vaccine via en metode fra nanofysikkens verden.
Vaccinen skal indkapsles i silica-materialet SBA-15, men hidtil har effektiviteten ikke været tilstrækkelig høj. Her kom det danske fysikerhold ind i billedet. Via en særlig teknik, hvor man kombinerer røntgenstråling med neutronstråling kunne fysikerne frembringe 3D-billeder af silicaens indre. Denne teknik er helt ny, når det drejer sig om at udvikle lægemidler, da det giver mulighed for at se, hvordan vaccinen opfører sig inde i silicaen helt ned på partikelskala. Konkret kunne de se, at vaccinen havde en tendens til at klumpe sig sammen. Med den viden vil det nu være muligt at udvikle en mere effektiv vaccine.
Udover det åbenlyse gode ved, at millioner af børn på sigt kan få disse vaccinationer, slipper man for diverse bivirkninger som hævelser og betændelser, det er slut med sterilisere nåle – og naturligvis slut med at blive stukket.