I dag lever vi betydeligt længere end for 150 år siden, men trods den længere levealder, har den kvindens overgangsalder stort set ikke rykket sig. Den indfinder sig stadig omkring de 50 år, og dermed er den såkaldte reproduktive levealder ikke ændret sig.
Men det kan måske ændres i forbindelse med nye fund af gener. Tidligere havde man identificeret 56 gener, der havde betydning for den reproduktive levealder. Nu er man oppe på 290.
Gennemsnitsalderen for, hvornår danske kvinder får deres første barn, er steget fra 23 til 29 i løbet af de sidste 60 år. Det betyder at flere har brug for fertilitetsbehandlinger som IVF og 6 procent af alle børn bliver født efter vellykket behandling – men disse er dyre, stressende og mange skal igennem adskillige omgange, specielt fordi hormonbehandlingen ikke altid virker. Vores forskning har gjort spændende nye opdagelser, der kunne føre til nye målsætninger i forbindelse med en forbedring af fertilitetsbehandlingen, siger en af fire fælles ledere af undersøgelsen, professor Eva Hoffmann fra DNRF Center for Chromosome Stability, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Forskerne har studere genetiske data fra 200.000 kvinder af europæisk herkomst. De opdagede, at mange af de 290 gener er knyttet til processer omkring DNA-reparation. De fandt også ud af, at disse gener er aktive allerede inden fødslen, når de menneskelige ægdepoter bliver skabt, og videre gennem hele livet. Bemærkelsesværdige eksempler er to cellecykluskontrolgener – CHEK1 og CHEK2 – som regulerer en bred vifte af DNA-reparationsmekanismer.
Vi kan se, at gener, der spiller en nøglerolle i DNA-reparation, også er knyttet til reproduktiv levetid. Baseret på vores opdagelser hos mus kan vi forudsige, at de fungerer på to forskellige måder. Når aktiviteten hos nogle gener er høj, fødes kvinder med flere æg, og det også tager længere tid naturligt at nedbryde æggene hos dem, hvilket udskyder starten på menopause. For andre gener tillader hæmning af deres aktivitet æggene at overleve længere. Vi håber, at vores arbejde kan give kvinder nye muligheder for at planlægge fremtiden, siger Eva Hoffmann.
Gruppen undersøgte også de sundhedsmæssige konsekvenser af en tidlig eller sen overgangsalder. De benyttede sig af en tilgang, der tester effekten af naturligt forekommende genetiske forskelle, og fandt ud af, at en genetisk sen overgangsalder beskytter mod type 2-diabetes og er forbundet med bedre knoglesundhed og lavere risiko for brud. Det øger dog risikoen for visse typer kræft, såsom kræft i æggestokkene og brystkræft, der er kendt for at være følsomme over for kønshormoner.
Forskningen er foregået via et globalt samarbejde, der involverer akademikere fra mere end 180 institutioner, under fælles ledelse af University of Exeter, MRC Epidemiology Unit ved University of Cambridge, Universitat Autònoma de Barcelona og DNRF Center for Chromosome Stability på Københavns Universitet.
Kilde: Københavns Universitet
