Sisal-plantens stærke fibre er velkendt som reb, men nu kan de også komme til gavn i en hel anden sammenhæng – som menstruationsbeskyttelse i fattigere dele af verden.
Forskere ved Stanford University har, med baggrund i netop sisalplanten, udviklet et materiale der absorberer væske bedre end bomuld. Det er i sig selv godt – og endnu bedre bliver det, da netop sisal kan dyrkes på tørre steder, og dermed typisk steder, hvor mange kvinder ikke har adgang til menstruationsbeskyttelse.
Næsten en halv milliard kvinder skønnes at mangle adgang til alt, hvad de skal bruge for at klare deres menstruation på en god måde, især i fattigere lande med et tørt klima, skriver forskerne i undersøgelsen.
Udover at kunne give helbredsproblemer, fører det ofte til det, som kaldes for menstruationsfattigdom. Menstruerende kvinder kan ikke komme på arbejdspladsen og piger må gå hjem fra skole i de perioder, det står på.
En måde at reducere menstruationsfattigdom på er at kunne producere menstruationsbeskyttelse lokalt i mindre skala, siger forskerne, der har produceret det nye materiale.
Det findes dog stadig ikke som færdig produkt, og skulle det komme så langt, viser erfaringer med fx menstruationskoppen, der både miljøvenlig og omkostningseffektiv, at det bedste materiale ikke altid er nok.
Hvornår man eventuelt vil kunne se puderne som et færdigt produkt er endnu uvist.
Kilde: svt