Vores tidlige forfædre, Australopithecus, levede stort set udelukkende af vegetabilsk kost, og var dermed ikke jægere som neandertalerne, der levede nogle millioner år senere.
Afsløringen af, at Australopithecus , der levede for cirka 3,5 millioner år siden i det sydlige Afrika, spiste grønt, er kommet via en nitrogenisotopanalyse af tandemalje.
Når dyr fordøjer mad, favoriserer biokemiske reaktioner den “lette” isotop af nitrogen ( 14 N). Følgelig indeholder de nedbrydningsprodukter, der produceres i deres krop høje andele af 14 N.
Udskillelsen af disse “lette” nitrogenforbindelser i urin, fæces eller sved øger forholdet mellem “tungt” nitrogen ( 15 N) og dette “lette” ” nitrogen i kroppen i forhold til den mad, man spiser.
Det betyder, at planteædere har et højere nitrogenisotopforhold end de planter, de spiser, mens kødædende til gengæld har et højere nitrogenisotopforhold end deres bytte. Derfor, jo højere 15 N i forhold til 14 N, der er i en vævsprøve, jo højere har placeringen været i fødekæden.
Det er et forskerhold fra Max Planck Institute for Chemistry i Tyskland og University of the Witwatersrand i Sydafrika, der er kommet frem med resultaterne om Australopithecus-individernes spisevaner.
Forskerholdet analyserede stabile isotopdata fra tandemalje fra Australopithecus-individer fundet i Sterkfontein-hulen nær Johannesburg. De sammenlignede de isotopiske data fra Australopithecus med dem fra tandprøver fra sameksisterende dyr, herunder aber, antiloper og store rovdyr såsom hyæner, sjakaler og store katte.
Selvom nitrogenisotopforholdet varierede, var de konsekvens lavere end de samtidige kødædere. I stedet lå de på niveau med tidens planteædere. Dog kan kosten godt have bestået af fx æg, så helt vegansk var kosten måske ikke.
Kilde: Scitechdaily
