De Olympiske Lege er ved at nærme sig sin afslutning. I de forløbne uger har man kunnet se, hvad den menneskelig krop kan præstere. Og det meste er gjort ude brug af hjælpemidler – så vidt vi ved på nuværende tidspunkt.
Men hvis man kaster sig over kassen med snyderi, skal man tage fat i de rigtige midler, for der er forskel på, hvad de forskellige midler giver af fordele. Tidligere har fx kokain været brugt, men i dag er det primært tre stoffer, der havner i armen på idrætsudøverne, nemlig steroider, epo og betablokkere.
Nikolai Nordsborg, professor og leder af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, giver et lille indblik i, hvor de forskellige stoffer typisk anvendes.
Steroider.
I discipliner, hvor styrke og hurtighed er essentiel, er det især steroider i form af eksempelvis testosteron, der bliver anvendt som doping.
Det gælder både vægtløftere, kuglestødere, boksere og brydere, men også 100 meter løbere og svømmere. Effekten skyldes, at testosteron stimulerer vores muskler til at danne mere muskelmasse, og det gør os stærkere og dermed bedre i stand til at præstere, forklarer Nikolai Nordsborg.
EPO
EPO anvendes hovedsageligt af atleter, der skal være udholdende, men ikke har behov for en stor muskelmasse.
Hvis vi tager cykelryttere, maratonløbere og roere, er det, de typisk har brug for, en optimal iltoptagelse, og her spiller den samlede mængde blod og blodets sammensætning en nøglerolle. Derfor tager nogle atleter hormonet erythropoietin – også kaldet EPO, der især blev udbredt i cykelsporten fra slutningen af 1980’erne, siger Nikolai Nordsborg.
Betablokkere
Sidst nævner Nikolai Nordsborg en helt anden kategori af atleter – nemlig dem, der har behov for maksimal koncentration, præcision og ro. Det kunne eksempelvis være bueskytten, golf- eller dart-spilleren.
Atleter i disse discipliner har brug for at være helt rolige, og her er det mest udbredte dopingmiddel betablokkere, som for eksempel bruges til patienter med svær eksamensangst. Medicinen sænker pulsen og blodtrykket, hvilket gør, at man ryster mindre på hænderne og måske føler sig mindre nervøs, siger Nikolai Nordsborg.
Indtagelsen af stofferne er ikke har snyd, men har også forskellige indflydelser på kroppen, lige fra infertilitet og hjertekarsygdomme (steroider), over blodpropper og hjertestop (epo) til muskeltræthed, svimmelhed, mindsket udholdenhed, som betablokkene kan være skyld i.
Kilde: KU
