Olie, det sorte guld, er noget, vi alle kender. Eller det tror vi, for i realiteten er olie en af de mest komplekse blandinger, vi kender, og det har gennem tiden nærmest været en slags hellig gral for analytiske kemikere.
Selvom vi prøver at frigøre os fra den, så har olien i noget, der ligner 150 år været altafgørende for vores måde at leve på. Den har også været med til at drive teknologisk innovation på flere områder som kromatografi og massespektrometri, og så har der været udkæmpet krige om den. Både rigtige og voldsomme udgaver og i den mere forretningsmæssige forstand.
Men hvad er olie så og hvordan er denne så afgørende væske dannet? Ja, skulle man tro en tegnet reklamefilm fra Chevron fra 1970’erne, så kan vi takke de store dinosauere for den.
Men er det nu også rigtigt, og hvordan ser den olie ud, som ligger i vores undergrund?
Det løfter vi lidt af sløret for i denne artikel.
Læs den i Dansk Kemi, udgave 6, side 22