Diskussionen har stået på i årtier, men nu vil et hold videnskabsfolk med EU-midler i ryggen en gang for alle slå fast, om der er plads til vores 256 forskellige arter af vilde bier og de avlede honningbier her i landet.
Især én særlig diskussion har raset blandt biforskere, biavlere og naturforkæmpere. De tre grupper kan ikke blive enige om, hvorvidt de avlede honningbier udkonkurrerer de vilde bier ved at støvsuge området omkring bistaderne for pollen og nektar.
Og der er argumenter både for og imod, forklarer professor Christopher John Topping fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, som leder forskningscentret SESS og står i spidsen for den danske del af det nye forskningsprojekt, som har fået navnet “Better-B”.
– På den ene side kan man sige, at honningbierne og eksempelvis humlebierne ikke lever af den helt samme nektar. Humlebien kan nemlig med sin lange tunge nå ned i blomster, som honningbierne intet får ud af, siger han og fortsætter:
– Vi ser dog en nedgang i antallet af vilde bier, og vi ved ikke, hvor meget der skyldes konkurrence med honningbierne om de samme ressourcer, og hvad der skyldes andre faktorer. Men når de bruger de samme ressourcer, må der opstå konkurrence mellem dem.
Basalt set bunder konkurrencen mellem bierne om naturens energiregnskab. Er der ganske enkelt pollen og nektar nok eller ej. Og for at på svar på det spørgsmål, skal men begynde et helt andet sted.
– Først skal vi have kortlagt, hvilke planter der findes i de forskellige naturområder, vi undersøger. Det får vi blandt andet hjælp til gennem et projekt, hvor almindelige mennesker rapporterer ind, hvilke blomster, de finder, og hvornår de blomstrer, siger han og fortsætter:
– Når vi har detaljeret nok data på, hvilke blomster, der gror hvor, kan vi plotte den ind i model. Modellen kan så vise, hvor meget pollen og nektar – og dermed energi – der vil være til rådighed i sådan et område. De tal krydser vi med data for de forskellige biarter – og på den måde vil vi kunne se, om der er plads til både biavl og vilde bier, forklarer han.
Modellen kommer desuden til at tage højde for udsving i vejret og andre faktorer, der påvirker antallet af blomster fra år til år.
“Better-B” har fået midler af EUs Horizon Europe-program, som udvælger projekter, der går på tværs af landegrænserne i EU. Projektet er derfor et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i en række lande, fortæller Christopher John Topping.
– Ambitionen er, at vi ender med et værktøj, der kan vurdere fra område til område, om der er plads til både biavl og vilde bier. Det er der nok nogle steder, mens det andre steder kan være på bekostning af biodiversiteten af have biavl. Vi håber, at værktøjet, når det færdigudviklet, kan blive til en app, som kan hjælpe myndighederne med at vurdere, hvor det er bedst for naturen at have biavl.
“Better-B” har fået 6 millioner euro (44,6 millioner kroner) af Horizon Europe og løber over fire år fra 2024 til 2028. Målet er at udvikle bæredygtig biavl gennem en række forskellige forskningsprojekter.
Kilde: Aarhus Universitet
