Staten har givet over 600 mio. kr. i grøn investeringsstøtte. Og de penge er godt givet ud, for ellers var der en stor risiko for, at virksomhederne, som modtog støtten, havde forladt landet, og søgt til andre lande, der har tilsvarende modeller.
Det mener Green Power Denmark, som opfordre til, at ordningen både bliver forlænge og udvide ordningen til 2025.
Støtteordningen har bl.a. hjulpet Siemens Gamesa, Niebuhr Gears og H2Giga, så de kan enten udvide produktionen eller etablere ny produktion i Danmark for et samlet beløb på over fire milliarder kroner.
– Uden denne hjælp er der stor risiko for, at virksomhederne ellers vil investere i andre lande i Europa, hvor der er lukrative ordninger med statsstøtte. Det er den rå virkelighed, at kampen om de grønne investeringer og arbejdspladser lige nu også bliver udkæmpet med statsstøtte i ryggen, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Investeringsordningen er målrettet virksomheder, som producerer vindmølleteknologi og elektrolysatorer i Danmark. Det sidste er teknologi til PtX-industrien, som ventes at vokse kraftigt i de kommende år.
Det er en forudsætning for at få støtte, at virksomhederne kan påvise, at de ville kunne modtage støtte i et andet land.
– Virksomhederne står foran enorme investeringer i de kommende år. Derfor er det meget positivt, at regeringen med ordningen er med til at sikre, at investeringerne og arbejdspladserne bliver placeret i Danmark. Pengene er altså givet rigtigt godt ud, siger Jan Hylleberg.
Egentligt er organisationen imod statsstøtte, da det er gift for den sunde konkurrence, men at holde fanen højt mens andre løber med investeringer i milliard-klassen til glæde både medarbejder og statskasse, virker heller ikke som den optimale løsning.
Men som markederne er i dag, opfordrer Jan Hylleberg til, at regeringen forlænger ordningen ind i 2025.
– Der er fortsat en række virksomheder, som står overfor at skulle træffe vigtige investeringsbeslutninger. Regeringen bør hurtigst muligt melde ud, at den er klar til at hjælpe også i 2025, så virksomhederne kan tage højde herfor, når de placerer deres kommende investeringer, og så flest mulig af dem bliver placeret i Danmark, siger han.
Green Power Denmark foreslår, at den grønne investeringsordnings første runde hurtigt bliver evalueret og eventuelt justeret, og at den får tilført 1,5 milliarder kroner i 2025. Så vil ordningen dække den periode, hvor EU’s lempede statsstøtteregler gælder. Efter 2025 bør Danmark arbejde for, at der findes fælles finansieringsløsninger i EU, så man undgår et vedvarede internt statsstøtteræs mellem de europæiske lande.
Kilde: Green Power Denmark