Metan er en uønsket drivhusgas. Selvom stoffet har en kort levetid i atmosfæren, kun cirka ni år – er det til gengæld yderst potent med en effekt, der er 30 gange så stor som CO2.
Det er især under olie- og gasudvinding, der slipper store mængder metan ud. 40 procent af de i alt 350 mio. tons menneskeskabte metan, kommer fra den fossile industri.
Enten ved en fejl, eller fordi det er billigere bare at åbne hanen end at indfange det.
Nu skal satellitovervågning sætte en prop i hullet. Det beskriver en række forskere i Science. Forskere har nu ved hjælp af satellitovervågning Tropomi kortlagt, hvor disse lækager i fossilindustrien befinder sig i verden, noget som ikke har været muligt før. I undersøgelsen identificerede forskerne såkaldte “super-emittere” – anlæg, der udleder uforholdsmæssigt meget metan. De findes hovedsageligt i USA, Rusland og Turkmenistan.
Overvågningen skal ikke ske via klassiske satellitter, men via såkaldte nano-satellitter, der er både billigere, minde og lettere at sende op i rummet end større udgaver.
Idéen er at kunne overvåge op mod 90 procent af al metanudledning, og dermed være i stand til at holde virksomheder ansvarlige for den – hvad enten det er ved et uheld eller helt bevidst.
