I øjeblikket udspiller der sig en sand detektivhistorie på Aarhus Universitet. Ikke af den bloddryppende slags, men derimod vil en opklaring vise meget mere om bronzealderens handelsveje og de sociale netværk, som indbyggerne i det kommende Danmark havde på daværende tidspunkt.
Bronze består af 80 procent kobber – resten er primært tin – men trods forekomster af kobber i Skandinavien, har svenske forskere for nyligt fastslået, at den “danske bronze” ikke var baseret på nordisk kobber. Men hvor kom den så fra? Vejen til den viden går gennem bly-isotop- og sporgrundstofanalyse af en række bronzealderfund. En lang række grundstoffer og metaller kommer i spil ved undersøgelserne, der kan vise, hvor kobberet blev udvundet. Her er det mest karakteristiske forholdet mellem grundstofferne Ni/As, Sb/As og Sb/Ag.
Og man er godt i gang. Undersøgelser af 74 fund fra den tidlige bronzealder viser, at kobberet kom fra slovakiske depoter, men meget tyder på, at der skete et skifte senere. 300 år yngre skafthul-økser viser stor lighed med Mitterberg-depoter i Alperne.
Den endelige afklaring får vi med resultaterne af de kommende bly-isotopanalyser. De kan pege på den malmforekomst, der var hovedleverandør af kobber til den danske bronzealder.
Læs mere om jagten på metallernes lange rejse i Dansk Kemi udgave 5, side 32.
Dette er anden og sidste artikel i serien ”På sporet af metallets lange rejse”. Artikel 1, der handlede om minedrift af kobber og tin i bronzealderen, kan læses i Dansk Kemi nr. 4, side 22-25.