Pesticidresten dimethylsulfamid (DMS) er fundet i omkring en tredjedel af landets drikkevandsboringer. Nu er forskere, vandteknologi-virksomheder og forsyninger er gået sammen om at udvikle et mobilt, decentralt anlæg, der kan rense lukningstruede drikkevandsboringer for DMS.
I dag er den mest almindelige metode til at overholde DMS-grænseværdien, opblanding af rent grundvand med pesticidholdigt grundvand før sandfiltrering.
Flere steder, hvor en opblanding ikke er tilstrækkelig, renses det blandede vand på vandværker ved brug af aktive kulfiltre. Kulfiltrene er pladskrævende, dyre i drift og kræver ofte tilbygninger til vandværket. Ved at rense vandet decentralt ved de enkelte forurenede boringer kan der således spares på mængden af grundvand, der skal renses for et pesticid, og dyre udbygninger af vandværkerne kan undgås.
Hvis perspektivet er høje DMS-forekomster de næste 20-30 år, er der grænser for, hvor længe vi kan fortynde os ud af problemet. Observationer fra felten viser, at DMS i en boring let kan sprede sig til flere af de øvrige grundvandsboringer på kildepladsen. Derfor er det oplagt at sætte ind direkte over for de kompromitterede grundvandsboringer fra starten. Desuden viser vores tidligere forsøg fra laboratoriet, at jo mere DMS der er i vandet, des bedre er mulighederne for at fange det ved hjælp af de effektive adsorbenter, siger Sanin Musovic, forretningsleder ved Teknologisk Institut.
I projektet undersøges forskellige typer adsorbenter for deres evne til at opsamle DMS. Udfordringen er, at adsorbenter kan mættes med en lang række stoffer i grundvandet, og ikke kun DMS. For at undgå dette ventes teknologien at have størst effekt ved direkte filtrering af anaerobt (iltfrit) grundvand ved selve boringen. På den måde vil metoden anvendes der, hvor DMS-koncentration i vandet er højest.
Alt afhængig af typen af aktivt kul er evnen til at fange DMS meget varierende. Derfor afprøver vi i laboratorieskala forskellige typer aktivt kul for at finde de mest effektive kandidater. De vil herefter blive testet i pilotskala-forsøg hos Fors i Roskilde ved de enkelte boringer med konstateret forekomst af DMS. For Fors handler det om forebyggelse, da vores boringer pt. ikke er ramt af DMS over grænseværdien, og netop derfor giver det os mulighed for at handle på forkant, siger projektudvikler Marie Brammer Nejrup fra forsyningsselskabet Fors A/S, Roskilde.
Projektet er støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN og løber frem til december 2022. Teknologisk Institut er leder af projektet, der finder sted i samarbejde med Kemic Vandrens A/S, Fors A/S, Roskilde, VIA College Horsens, Blue Control, HF Jensen, Danske Vandværker og Aquarden Technologies.
Kilde: Teknologisk Institut
