Igen og igen lyder det, at vi skal spise mindre kød og mere grønt, men skal det ikke hele gå op i gulerodssalat og grønkål, kræves der ny forskning på området med plantebaserede fødevarer.
Derfor har Plantefonden haft travlt med at gennem over 100 ansøgninger og finde de 35, der skulle have midler.
Projekterne spænder bredt, og det er ifølge Plantefondens forperson Marie-Louise Boisen Lendal et bevidst valg:
– At fremme plantebaseret mad kræver forandringer alle steder i værdikæden. Vi skal have forbrugerne til at ændre madvaner. Vi skal have fødevareproducenterne til at producere flere og bedre produkter. Og vi skal have professionelle kokke og madaktører til at fremme mad med planter frem for kød. Derfor uddeler vi midler inden for hele værdikæden, påpeger hun.
De 122,6 mio. kr. skal ikke kun få planterne til at spire. Plantefondens bestyrelse har haft et ønske om at fremme alle Plantefondens tre udviklingsområder: Udbudsfremme, efterspørgselsfremme og sektorbrobygning.
Hvert udviklingsområde indeholder konkrete indsatsområder, som har dannet grundlag for udvælgelsen af de 35 projekter.
– Hvis vi skal spise mere plantebaseret, kræver det et stærkt, bredt udvalg af plantebaserede fødevarer, men også at vi rent faktisk tilvælger de plantebaserede produkter, når vi handler ind. Udbuddet og efterspørgslen på plantebaseret mad har en gensidigt forstærkende effekt, og vi er derfor bedst tjent med at fremme begge dele, fortæller Marie-Louise Boisen Lendal, og fortsætter:
– Hvis plantebaseret mad for alvor skal finde vej til de danske middagsborde, skal mulighederne for lækker og sund plantebaseret mad udvides. Derfor skal kvaliteten og udvalget i supermarkederne øges, og forbrugerne skal have bedre kendskab til planternes potentiale.
Den samlede fordeling af puljen til de tre udviklingsområder fordeler sig med 57% til efterspørgselsfremme, 31% til udbudsfremme og 12% til sektorbrobygning.
Læs mere om de 35 projekter her
Kilde: Landbrugsstyrelsen
