Planter kan ikke forsvarer sig ved at løbe væk, og har derfor gennem tiden udviklet andre metoder til at skræmme planteædere væk. Det er sådan set ikke ny viden. Til gengæld har det været lidt af et mysterium, hvordan disse forsvarsværker mere præcist fungerede.
Det har forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet nu fundet ud af (artikel i PNAS), og de inkludere alt fra selvopofrende blade til stærke smagsstoffer, der kendes fra sennep og wasabi.
I studiet beviser vi, at de gamle blade på planten uselvisk ofrer sig ved at omdirigere deres forsvarsstoffer til de unge blade med det ene formål at skræmme eksempelvis larver eller andre planteædere væk og over til de gamle blade. På den måde sikrer planten næste generations overlevelse, forklarer professor Barbara Ann Halkier, som har stået i spidsen for studiet.
Forsvarsstofferne kender de fleste af os. Vi kender det bl.a. fra sennep og wasabi, der giver den velkendte brændende fornemmelse i munden. Det er en kulinarisk nydelse – hvis det ikke tager overhånd, og det er netop formålet her.
Stofferne kaldes glucosinolater, og de findes naturligt i plantens blade. Men først når planteædere begynder at spise af bladet og plantevævet knuses, kommer enzymet myrosinase i kontakt med glucosinolaterne, som derved spaltes hvorved de stærke og svagt giftige forsvarsstoffer udløses. Planten kan selv bestemme mængden af de stærke forsvarsstoffer i det enkelte blad, og det kommer særligt til udtryk, når planten sætter nye frø.
Når planten går i blomst, handler det hele om næste generation, og så er det vigtigere at forsvare de unge blade som forsyner de kommende frø, frem for de gamle blade. Derfor stiger mængden af glucosinolater i disse blade, og det har vi for første gang bevist videnskabeligt, forklarer professor Alexander Schulz.
Ved at ændre på plantens genetiske egenskaber, lavede forskerne en mutant ud af planten gåsemad, Arabidopsis thaliana på latin, som var omprogrammeret til at sende forsvarsstoffer ligeligt ud til både de gamle og unge blade i stedet for at sende en større dosis ud til de unge blade.
Herefter lod de larver gå løs på planten, hvor forskerne entydigt kunne observere, at larverne gladeligt åd af både gamle og de unge blade, mens de på en normal plante gik pænt uden om de unge blade på grund af deres stærke smag.
Ifølge forskerne giver studiets resultater først og fremmest endeligt bevis på, hvordan planter mest optimalt forsvarer sig og beskytter næste generation. Men resultatet giver også ny viden, som måske kan bruges i en mere skånsom bekæmpelse af skadedyrene på marken, som fx den afrikanske bomuldsugle, som er en af de mest ødelæggende sommerfuglelarver for landbrugsafgrøder.
Den nye viden vil kunne bruges i andre studier, hvor man forsøger at forstærke plantens eget forsvarsværk mod skadedyr, så vi kan reducere mængden af pesticider i landbruget, påpeger Barbara Ann Halkier.
Kilde: Københavns Universitet
