I dag anvendes raps til dyrefoder og olie, men plantens forsvar ved hjælp af bitterstofferne glucosinolater har gjort den uegnet som protein-kilde til mennesker.
Det er imidlertid på vej til at blive ændret, efter det er lykkedes et forskerhold fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet at identificere de proteiner der er med til at lagre bitterstoffer i frøene i modelplanten gåsemad, som er nært beslægtet med rapsplanten.
Med den nye viden kan man fjerne proteinerne og den bitre smag fra rapsplanten. Det åbner op for store perspektiver.
– Klimakrisen dikterer, at vi skal spise mindre kød og flere planter, og her har rapsplanten et stort potentiale som en ny kilde til planteprotein i den grønne omstilling. Vores nyeste forskningsresultat bringer os et afgørende skridt tættere på at udnytte rapsen til fulde, siger professor Barbara Ann Halkier, der har ledet forskningen.
Glucosinolater er velkendte forsvarsstoffer i planter. Det giver den stærke smag i wasabi og sennep, og selvom rapskagen, der er tilbage efter man har udvundet olien, har et proteinindhold på ekstreme 30-40 procent, har kagerne kun været anvendt i begrænset mængde som foder til svin og kyllinger.
At forskerne nu har identificeret de tre proteiner i planten, som er ansvarlige for at transportere bitterstofferne ud i plantens frø, betyder, at de kan forhindre ophobning af bitre forsvarsstoffer i frøene. Det gøres ved netop at fjerne disse tre proteiner fra planten ved hjælp af en teknologi kaldet ’transport engineering’. På den måde findes forsvarsstofferne stadig i alle øvrige dele af planten, så den fortsat kan forsvare sig mod sine fjender. Men de bitre, usunde stoffer er væk.
Forskningen som førte til denne opdagelse er resultatet af et langt sejt træk, som har været muliggjort af en 10-årig bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til DynaMo Centret på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
– Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtig en længerevarende bevilling har været for, at vi kunne lande dette store forskningsresultat. Det har virkelig givet os tid til at fordybe os ned i detaljen og nørde derudaf, og det lønner sig, siger Barbara Ann Halkier.
Kilde: Københavns Universitet
