I øjeblikket kæmper de bedste kvindelige håndboldspillere om EM-trofæet. En voldsom, og desværre ikke ualmindelig skade i håndbold, er overrevet eller læderet korsbånd. Korsbånd er et ledbånd i knæet, og det er den udbredte antagelse, at skaderne kommer som følge af sko, underlag og modstandere.
Nu viser det sig, at generne også spiller en rolle. Ikke på at de opstår. Her er det stadig en voldsom tackling eller et uhensigtsmæssigt vrid i knæet, der sørger for det, men det viser sig, at man kan være genetisk mere eller udfordret i forhold til at få de typer af skader.
Det er måske ikke så underligt, at vores gener også spiller en rolle her, men genernes indflydelse virker bare langt højere end mange nok havde forventet.
Det er Karin Magnusson, forsker og ekspert i tvillingestudier i ortopædi ved Lunds Universitet, der står bag studiet. Ved at analysere data fra det svenske tvillingregister og data fra det nationale patientregister var forskerne i stand til at se, hvor mange henholdsvis enæggede tvillinger og tveæggede tvillinger, der blev diagnosticeret med korsbåndsskade.
Vores resultater viser, at generne synes at bidrage mere, end vi troede. Meget simpelt kan det siges, at 69 procent af alle korsbåndsskader forklares med arvelighed. Det skal ikke fortolkes således, at den enkeltes risiko for at blive påvirket er 69 procent, men at den har betydning på befolkningsniveau. Arvelighed er lettere at forstå sammenlignet med andre sygdomme eller tilstande. Den arvelige risiko for at udvikle kræft er for eksempel 33 procent. Det betyder, at 33 procent af variationen i befolkningen med hensyn til årsager til alle kræfttilfælde skyldes variationen i generne, resten skyldes andre faktorer – såsom miljø eller livsstil, siger Karin Magnusson.
Derfor skal man som sportsudøver, måske også træner og klub, tage et kig på spillernes skadehistorik. Og spillernes selv kan bedre beskytte sig mod skader, hvis de ved, at andre i familien også løb ind i samme typer skader.
Kilde: lu.se
