Lørdag den 17. september er det international Stamcelledonordag. Nok ikke en dag, som de fleste kender til. For selvom der er 85.000 registrerede donorer her i landet, kunne man godt bruge flere.
Som sammenligning er der i øvrigt 180.000 bloddonorer.
Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation med en donor for at overleve. Men det kan være svært at finde en stamcelledonor, da det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper.
Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt melder sig som potentiel donor af stamceller i det verdensomspændende stamcelleregister.
Med tusindvis af forskellige vævstyper er chancen for, at man bliver udvalgt som donor meget lille – omkring 0,1 procent. Det betyder, at mange står i registret uden nogensinde at donere stamceller. Men hvis matchet er der, bliver man den eneste ene i verden, der kan redde patienten.
I anledning af den internationale Stamcelledonordag, sætter Bloddonorerne i Danmark sammen med blodbanker fra hele landet fokus på vigtigheden af de små celler, vi alle har i vores kroppe.
Det ligger i tiden, at vi danskere gerne vil træde til og hjælpe hinanden i livskritiske situationer. At melde sig som stamcelledonor kræver i første omgang meget lidt, men kan i sidste ende få afgørende betydning for et andet menneskes liv, siger cheflæge Morten Bagge Hansen, der er er ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark.
Tidligere skulle man være bloddonor for også at være stamcelledonor, men den sammenhæng er der ikke længere. I dag kan alle være donor, og de er samlet i et international netværk, hvor der er mere end 41 mio. tilmeldte.
Trods det findes der patienter, som aldrig finder en egnet donor. Stamceller kan hjælpe patienter med kræft i blodet eller en særlig immunsygdom.
Særligt unge mænd er efterspurgte som donorer. Donorkorpset er nemlig i dag præget af kvinder.
Kilde: Bloddonorerne i Danmark
