Sumo-brydere er kendt for ikke ligefrem at være små sylfider. Det er ofte kæmpestore mænd med en god portion overvægt. Nogle af dem vejer over 200 kilo og sætter mere 10.000 kalorier til livs om dagen. Ikke desto mindre bliver de meget sjældent syge af de klassiske sygdomme, der er forbundet med voldsom overvægt.
Forklaringen ligger i deres træning. Trods de fremstår som de rene fedtklumper, træner de ofte mange timer om dagen, hvilket betyder, at fedtet ikke samler sig om organerne, men derimod er lejret lige under huden.
Årsagen skal findes i hormonet adiponektin, der dannes ved meget hård og langvarig træning. Og en sumo-bryder kan godt træne op til sv timer om dagen.
Adiponektin guider ganske enkelt fedtet til at lejre sig under huden, der er en mere sundhedsmæssig sikker placering. Effekten varer dog ikke ved. Hvis ikke bryrderne opretholder den hårde træning, bliver de lynhurtigt ”rigtig” fede – med alle de ting, der følger med en vægt på 200 kilo.
Kilde:svt