• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026 | Heidi Thode

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026 | Heidi Thode

Foto: Freepik

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Christian E. Rusbjerg-Weberskov, Mikael Terp og Mette Lübeck, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

Proteiner er en essentiel del af vores kost, og størstedelen af de proteiner, vi spiser, kommer fra kød og animalske kilder. Disse animalske proteinkilder har en stor klimabelastning, og derfor er det nødvendigt at finde alternative proteinkilder. Ved at kombinere svampe, moderne genteknologi og store ståltanke kan man ved præcisionsfermentering producere animalske proteiner uden dyr og med mindre klimaaftryk.

Fødevareproduktionen står over for en transition
Vi ser ind i en stigende befolkningstilvækst på kloden og dermed en stigende efterspørgsel på fødevarer. Vores nuværende fødevareproduktion har i forvejen et markant klimaaftryk, idet det bidrager med 30 procent af den totale drivhusgasudledning på verdensplan [1].
Læg dertil, at kødforbruget er stigende på verdensplan, hvilket øger klimabelastningen fra fødevaresektoren yderligere, samtidig med at dyrkbart landbrugsareal reduceres på grund af klimaforandringer. For at lykkes med den grønne omstilling skal der derfor foretages nogle markante ændringer i vores fødevareproduktion. Én af disse ændringer vil formentlig være, at proteiningredienser i fremtiden fremstilles af mikroorganismer i ståltanke ved præcisionsfermentering fremfor at komme fra mælk og æg.

Den rigtige slags protein
I fødevareindustrien har man ofte valleproteiner og æggehvideproteiner stående på hylderne som vigtige ingredienser i en lang række fødevarer. Disse ingredienser bidrager til at give den rette tekstur i form af emulsion (for eksempel i pølser, ost og dressinger) samt skum og gelering (for eksempel i desserter, kager og bagværk). Dette er altså to typer protein med meget eftertragtede funktionelle egenskaber, som langtfra findes hos alle proteiner. Udover de funktionelle egenskaber har både valleproteiner og æggehvideproteiner en høj næringsværdi, da de både er let fordøjelige og har et højt indhold af essentielle aminosyrer. Med andre ord er det ikke tilfældigt, at det netop er disse proteiner, der står på hylderne i fødevareindustrien. Da begge proteiner – indtil nu – er af animalsk oprindelse, har de et stort klimaaftryk. I fremtiden vil de samme proteiner dog kunne produceres med et meget lavere klimaaftryk af mikroorganismer ved hjælp af præcisionsfermentering.

Svampe bliver de nye ”produktionsdyr”
Den ideelle mikroorganisme til præcisionsfermentering skal kunne trives i en flydende kultur i en bioreaktor, kunne producere en stor mængde protein og skal kunne modificeres med moderne genteknologi. Disse kriterier opfyldes af filamentøse svampe, også kaldet skimmelsvampe, som allerede i dag bruges industrielt til produktion af blandt andet enzymer, citronsyre og lægemidler [2]. Også til proteinproduktion præsterer bestemte typer af filamentøse svampe bedre end bakterie og gær, som også er under lup som ”produktionsdyr” til præcisionsfermentering.
For at få svampen til at producere et bestemt protein, som for eksempel valleproteinet beta-lactoglobulin fra ko, skal genet kodende for dette protein indsættes i svampens genom (figur 1). Det elegante ved biologien er, at gener er skrevet med det samme sprog, uanset om det kommer fra ko, svampe eller noget helt tredje, og derfor kan et gen fra en ko oversættes af svampen til et protein identisk med det, vi finder i mælk – det er, hvad der i biologien er døbt det centrale dogme.

Mange knapper at skrue på
Selvom det lyder avanceret at indsætte et gen fra en ko i svampens genom, så er den største opgave i selve konstrueringen af en produktionsstamme. Det er nemlig en umådelig kompleks opgave at instruere svampen i og tilpasse den til at producere proteinet i store mængder. De knapper, der skal skrues på, består blandt andet af indsættelse af flere kopier af genet, korrekt valg af promoter til at styre udtrykket af proteinet, og fjerne svampens ekstracellulære proteaser, som er enzymer, der nedbryder proteiner, for netop at forhindre nedbrydelse af proteinet. Derudover skal der slukkes for svampens produktion af irrelevante ekstracellulære proteiner og tilpasse svampens morfologi til optimal ydeevne i bioreaktorer, som er ståltanke, hvori selve proteinproduktionen foregår [2,3].
Flere kopier af genet vil tillade et højere udtryk, simpelthen fordi genet fysisk skal tilgås af transkriptionsfaktorer og RNA polymerase for at lave mRNA-kopier af genet, som kan oversættes af ribosomerne til proteinet.
Promoteren er det DNA-element, der styrer, hvornår og hvor meget et gen bliver udtrykt og er placeret lige foran selve genet. Ved præcisionsfermentering ønskes typisk en promoter, der enten giver et konstant højt genudtryk eller inducerer højt genudtryk under kontrollérbare betingelser. Hvor finder man så sådan en promoter? Der findes biblioteker over kendte promotere med højt genudtryk fra de mest studerede svampe, for eksempel glaA promoteren fra Aspergillus niger, der dirigerer en høj produktion af det stivelsesnedbrydende enzym glucoamylase A. Alternativt leder man efter højt udtrykte gener i den valgte produktionssvamp under de ønskede betingelser, identificerer genet, lokaliserer promoteren og låner promoteren til at styre udtrykket af det protein, der skal produceres. Genomsekventering, bioinformatiske værktøjer og moderne genteknologi tillader, at man kan kopiere og indsætte stykker af DNA for at opnå de egenskaber, man ønsker.
Filamentøse svampe får deres næring ved at optage sukker og nitrogen, hvis det er tilgængeligt i en form, der kan optages. Hvis det ikke er tilfældet, udskiller svampene proteaser, amylaser, cellulaser og andre hydrolytiske enzymer for at nedbryde hhv. proteiner, kulhydrater, fibre og andre makromolekyler i omgivende substrater til aminosyrer og sukker, som derefter kan optages som næring. Ved præcisionsfermentering er det et problem at have ekstracellulære proteaser side om side med det protein, man ønsker at producere – proteinet ender simpelthen med at blive klippet i stykker. De øvrige enzymer er overflødige for svampen i bioreaktoren og produceres ofte i store mængder, hvorved de optager for meget af svampens totale produktionskapacitet. Derfor bruger man moderne genteknologi til at forhindre produktion af proteaser og andre højt udtrykte enzymer – man udfører gen knockout [4].
I en bioreaktor vokser forskellige filamentøse svampe med forskellig morfologi. Nogle vokser som små bolde og andre som heterogene filamentøse klumper (figur 2). Knockout af gener involveret i syntese af cellevæggen kan bruges til at ændre svampens morfologi og tilpasse den til optimal proteinproduktion [5].
En generel udfordring er derudover at reproducere størrelsen af det udbytte, man opnår i laboratorieskala, når man skalerer fermenteringen fra rystekolber og mindre bioreaktorer på milliliter- og literniveau til industriel skala på hundredvis af liter (figur 3).

Præcisionsfermentering nu og i fremtiden
Allerede i dag findes der virksomheder, som anvender filamentøse svampe til at producere præcisionsfermenterede proteiner. Franske Verley anvender Aspergillus oryzae til produktion af valleproteinet beta-lactoglobulin1, og det finske Onego Bio anvender Trichoderma reseei til produktion af æggehvideproteinet ovalbumin2. Onego Bio er netop i gang med at opføre et anlæg i USA, der kan producere ovalbumin i en størrelsesorden svarende til æggehvider fra seks millioner høns. Vi kan altså forvente, at vi i fremtiden kommer til at spise svampeproduceret animalsk protein.
Ved at erstatte produktionsdyr med præcisionsfermentering opnås en enorm besparelse i både drivhusgasudledning og landbrugsareal, som der i dag i høj grad benyttes til produktion af dyrefoder. Der ligger dog en yderligere klimamæssig besparelse og venter i en kommende generation af præcisionsfermentering, hvor svampenes foder bliver mere bæredygtigt. For hvad fodres svampene egentlig med, når de vokser i bioreaktoren og producerer fremtidens ikke-animalske proteiner? Sukker. Svampene spiser altså en fødevare, som vi kunne have spist, og optager dermed landbrugsareal, hvor der kunnet have været dyrket fødevarer.
De filamentøse svampe er kendte for deres evne til at kunne nedbryde stort set hvad som helst af biologisk art. Der arbejdes derfor i et dansk forskningsprojekt på at omdanne restprodukter, for eksempel havreskaller fra havregrynsproduktion og mask fra ølbrygning, til substrat til svampene og på at udvikle svampestammer, der kan formå både at gro på disse sidestrømme og producere protein3. Når dette lykkes, vil et hjul i den cirkulære bioøkonomi falde i hak ved at udnytte eksisterende restprodukter og frigøre landbrugsareal til fødevareproduktion. 
Præcisionsfermentering er altså ved at etablere sig som én af løsningerne på den grønne omstilling og vil uden tvivl undergå videreudvikling i fremtiden.

E-mail:
Christian E. Rusbjerg-Weberskov: cerw@bio.aau.dk
Mette Lübeck: mel@bio.aau.dk

Referencer
1. FAO. 2024. Greenhouse gas emissions from agrifood systems – Global, regional and country trends, 2000-2022. FAOSTAT Analytical Brief Series, No. 94. Rome. https://openknowledge.fao.org/handle/20.500.14283/cd3167en.
2. Lübeck M, Lübeck PS. Fungal Cell Factories for Efficient and Sustainable Production of Proteins and Peptides. Microorganisms. 2022 Mar 30;10(4):753. doi: 10.3390/microorganisms10040753.
3. Nielsen MB, Meyer AS, Arnau J. The Next Food Revolution Is Here: Recombinant Microbial Production of Milk and Egg Proteins by Precision Fermentation. Annu Rev Food Sci Technol. 2024 Jun;15(1):173-187. doi: 10.1146/annurev-food-072023-034256.
4. Yoon J, Maruyama J, Kitamoto K. Disruption of ten protease genes in the filamentous fungus Aspergillus oryzae highly improves production of heterologous proteins. Appl Microbiol Biotechnol. 2011 Feb;89(3):747-59. doi: 10.1007/s00253-010-2937-0.
5. Zhou Y, Duan Y, Chen L, Yang Y, Ma L, Chen W, Liao Z, Cai J, Li D. Engineering dispersed mycelium morphology in Aspergillus niger for enhanced mycoprotein production via CRISPR/Cas9-mediated genome editing. Bioresour Technol. 2025 Sep;432:132652. doi: 10.1016/j.biortech.2025.132652.

1 https://www.proteinproductiontechnology.com/post/verley-secures-first-fda-no-questions-letter-for-functionalized-dairy-proteins-made-via-precision-fermentation?utm_source=mail.futureofproteinproduction.com&utm_medium=newsletter&utm_campaign=join-us-at-fpp-amsterdam-where-conversations-turn-into-partnerships-and-ideas-turn-into-impact&_bhlid=b87676a4284f0246bcd7bbfde81f790b38b93e77

2 https://www.proteinproductiontechnology.com/post/onego-bio-receives-fda-no-questions-letter-confirming-gras-status-of-bioalbumen

3 https://innovationsfonden.dk/en/news/microbes-create-sustainable-proteins

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Bioteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Effektiv laboratorieopvask starter med den rigtige løsning

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}