En gammel joke hedder, at alle svampe kan spises. Og det kan de jo uomtvisteligt, men de er bare ikke alle lige sunde – nogle er direkte livsfarlige. Og de varianter er gode at kende i disse tider, hvor svampesæsonen er på sit højeste.
Det er særligt de såkaldte dobbeltgængersvampe, som gør svampebestemmelsen til en svær kunst. Eksempelvis ligner den dødeligt giftige stenmorkel en spiselig morkel på en prik, og den populære champignon kan forveksles med den giftige snehvid fluesvamp. Sidstnævnte indeholder stoffer som amanitin og fallodin, der ikke fjernes ved tilberedning. Stofferne påvirker leveren i så voldsom grad, at det kan medføre døden.
Man skal derfor tage sig i agt. Hvert år bliver danskere syge med alt fra mildt maveonde til livstruende forgiftninger, fordi de har spist giftige svampe. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man som minimum får fat i en nyere svampebog, inden man pakker kniv, kurv og børste for at sanke kantarel og Karl Johan til sin svampetoast.
– De fleste svampe er harmløse, og en hel del er gode spisesvampe. Men nogle få svampe er direkte livsfarlige og kan give alvorlig sygdom. Én af dem er grøn fluesvamp, som er dødelig giftig. Den skader organerne, og kan til forveksling ligne posesvampen, der er en udbredt spisesvamp i Sydøstasien. Ved mildere forgiftninger slipper man med opkast og diarré, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen.
Sidste år modtog Giftlinjen næsten 1.000 opkald fra bekymrede svampespisere. Af dem havde 66 symptomer på forgiftning. 13 blev kategoriseret som direkte livstruende. I alle tilfælde er det vigtigt at vid, hvad man har puttet i munden, og derfor kommer styrelsen med en klar opfordring.
– Tag et billede af de svampe, du vil tilberede. Hvis du senere får symptomer på forgiftning, der ofte viser sig som maveonde, diarré eller opkast 8 timer eller mere, efter du har spist svampen, kan du få hjælp hos Giftlinjen til at identificere den. Medbring en god, nyere svampebog, når du skal på jagt i skoven og konsultér den, inden svampen ryger i kurven, siger Henrik Dammand Nielsen.
Kilde: Fødevarestyrelsen
