WHO har valgt at sætte test af malariamedicinen hydroxiklorokin og klorikin som et middel mod covid-19 på pause. Allerede i begyndelsen af april omtalte vi her på Kemifokus, at svenske læger havde stoppet forsøgene med at give de to typer medicin til deres patienter, fordi de mente, at bivirkningerne var for voldsomme, og i værste fald kunne covid-19 patienterne dø af behandlingen.
Medicinen har ellers været i fokus i flere omgange, blandt andet fordi både den amerikanske og brasilianske præsident omtalte midlerne i rosende vendinger. Trump tog det forbyggende, fortalte han.
Den konkrete baggrund for WHO’s beslutning er offentliggørelsen af et studie i The Lancet, der beskriver de sundhedsmæssige problemer med malariamedicinen. Det betyder, at også de danske kliniske forsøg er sat på pause.