Livsmedelsverket, den svenske udgave af Fødevarestyrelsen, vil nu have indført en maksimal anbefalet grænse for indtagelse af D-vitamin. Den skal ligge på 100 mikrogram om dagen, og kommer dermed på niveau med de danske anbefalinger.
Ifølge Livsmedelsverket har mange svenskere et reelt overforbrug af D-vitamin. En tur ud i solen med bare arme 2-3 gange om ugen i løbet af sommermånederne, og man har sikret sig D-vitamin resten af året. I vinterperioden kan kosttilskud være en god idé, men altså ikke for meget.
Oven i købet er der tilsat D-vitamin til den svenske mælk, så der er kun et begrænset behov for i det hele taget kosttilskud, mener svenskerne.
Selvom en egentlig forgiftning med D-vitamin kræver indtagelse af meget store mængder, kan et stort og længerevarende overforbrug i de værste tilfælde påvirke nyrerne negativt. I de helt grelle tilfælde kan det give nyresvigt.
I den lidt mildere ende kan man også redde sig hovedpine, kvalme og forstoppelse, men det skyldes ikke direkte D-vitamin, men at det kommer et for højt niveau af calcium i blodet.
Omvendt må man heller ikke få for lidt D-vitamin. Det kan give bl.a. Engelsk syge, en tilstand, som dog er sjælden både i Sverige og her i landet.
Det er ikke bare D-vitamin, som svenskerne er ude efter. Også jod skal have en topgrænse. Den skal ligge på 200 mikrogram om dagen. Den danske ligger lidt lavere, på 150 mikrogram.
Jod-mangel er blandt de mest udbredte mangeltilstande globalt set. Også herhjemme har det tidligere været relativt almindeligt. Mangeltilstanden kan bl.a. føre til en struma, der er en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen. For at komme jodmanglen til livs, bliver der tilsat jod til salt, og i dag får langt de fleste danskere jod nok.
Ved et overforbrug, og her skal man op i milligram-størrelsen, kan det give forhøjet stofskifte (ofte kaldet jodbasedow), ikke mindst hos ældre. En egentlig jodforgiftning kan give øjenirritation, hudforandringer og forstørrede spytkirtler.
Kilde: svt
