Årets nobelpris i kemi blev delt mellem tyske Benjamin List (53 år), Max-Planck Instituttet og amerikanske David MacMillian (53), Princeton Unoversitet.
De fik den for opdagelsen af asymmetrisk organokatalyse, der er en ny måde at bygge molekyler på, hvor man kan sikre, at man kun får den ønskede variant af et bestemt stof, og ikke spejlbilledet af stoffer, som kan være uønsket, og samtidig gøre det ved hjælp af ganske simple organiske stoffer som katalysatorer.
Fx påviste Benjamin List, at prolin kunne katalysere en aldolreaktion, mens David MacMillian testede en række stoffers deres evne til at drive en Diels-Alder-reaktion. En reaktion som bruges til at bygge ringe af carbonatomer. Ligesom han havde håbet og troet, fungerede det glimrende. Nogle af de organiske molekyler var også fremragende til asymmetrisk katalyse. Af to mulige spejlbilleder udgjorde det ene mere end 90 procent af produktet.
Et eksempel på, hvordan organokatalyse har ført til mere effektive molekylære konstruktioner, er syntesen af det naturlige og forbløffende komplekse strykninmolekyle, som mange måske vel kende fra diverse kriminalgåder.
Stryknin-syntesen er imidlertid som en Rubiks terning: en udfordring, som man vil løse i så få trin som muligt.
Da stryknin først blev syntetiseret i 1952, krævede det 29 forskellige kemiske reaktioner, og kun 0,0009 procent af det oprindelige materiale dannede stryknin. Resten var spildt.
I 2011 kunne forskere bruge organokatalyse og en kaskadereaktion til at bygge stryknin på bare 12 trin, og produktionsprocessen var 7.000 gange mere effektiv.
