Svenske og hollandske forskere har taget første skridt mod det, som kunne blive en ny behandlingsform af type 2-diabetes. I stedet for at sprøjte insulin ind i kroppen, påvirker man generne i de insulinproducerende celler via kunstig molekyle – antagomir.
Omdrejningspunktet i forsøgene er de såkaldte MikroRNA’er. Det er små molekyler, der kan bestemme, hvorvidt et gen er aktivt eller passivt.
Ved type-2 diabetes ses et forhøjet niveau af det mikroRNA kaldet for miR132, der leder til en nedsat produktion af insulin. Ved hjælp af antagomir-132 er det muligt at blokere miR132. Dermed forhindrer man den hæmmende funktion, og kroppen vil øge sin egen produktion af insulin.
Der har været foretaget to forskellige typer forsøg. Dels på levende mus, dels på frisk humant væv fra bugspytkirtlen med insulinproducerende langerhanske øer. I museforsøgene forblev blodsukkerniveauet lavt tre døgn efter injektionen, og i forsøgene med det humane væv, steg produktionen af insulin i fire ud af de i alt seks prøver.
Forklaringen på, hvorfor insulinproduktionen ikke steg i alle seks prøver kan, ifølge Lena Eliasson, professor i eksperimental diabetesforskning ved Lunds universitet, skyldes genetiske forskelle hos de seks forsøgspersoner.
Kilde: lu.se
