De danskere, der for deres vand fra et af Danvas medlemmer, behøver ikke frygte for, at der er PFAS i vandet.
Og det er ganske mange, da vandselskaberne, store såvel som små, i Danva, dækker forbruget hos mere end 60 procent af den danske befolkning.
En ny opgørelse over vandprøverne fra samtlige medlemmer viser nemlig, at der ikke er nye fund, udover dem, som allerede er kendte.
Det vigtigste for Danvas medlemmer er, at danskerne har tillid til at drikke vand fra vandhanen. Derfor er vi glade for med overblikket i hånden at kunne konstatere, at forbrugerne uden bekymring kan drikke af hanevandet, der efterlever myndighedernes strenge krav, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.
Danva kan også konstatere, at der typisk er et sammenfald mellem kendte punktkilder og konstateret forurening. Punktkilder er typisk losse- og fyldpladser, brandøvelsespladser og lufthavne.
Det er vigtigt for os, at man prioriterer oprydning og håndtering af de allerede kendte PFAS i nærheden af indvindingsområder for drikkevand prioriteres højt. Vi ved også, at jo tættere på kilden, man kommer, jo mere effektive er de rensemetoder, der er tilgængelige. Derfor skal man ikke vente til stofferne har spredt sig til grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.
Kilde: Danva