I dag er gennemsnitslevealderen for et menneske på kloden 72 år. Noget højere i vores del af verden, lavere andre steder. Men sølle 72 år er ingenting for en række dyr der har en levealder, der siger Spar 2 til stort set alle andre levende væsner på jorden. Egenskaber, som videnskaben naturligt nok vil forsøge at aflure.
Det absolut bedste til at leve længe er uden tvivl vandmanden Turritopsis dohrnii, der, som vidt man ved, er det eneste væsen på joden, der reel set er udødeligt. De har ingen alderdom, men derimod en helt utrolig egenskab. Når de har levet op til en vis alder, begynder de at blive yngre, og vender på en måde tilbage til udgangspunktet, og deres livscyklus kan begynde forfra.
Det er en cyklus, som tilsyneladende kan gentages om og om igen og dermed er dyret udødeligt. I hvert fald på grund af alderdom.
En vandmand har relativ mange fjender, så det er ikke nødvendigvis et stort antal af dem, som oplever at leve millioner af år.
Er der så slet ingen ulemper forbundet med denne form for udødelighed? Tjah, det ved man sådan set ikke, men man ved, at en Turritopsis dohrnii hverken har et hjerte ej heller en hjerne.
