Naturen er så kompleks, at naturprodukter brugt til kræftbehandling endnu ikke kan fremstilles ved kemisk syntese. Derfor må kemi- og farmavirksomheder i dag høste store mængder sjældne planter og frø og derfra udtrække de gavnlige stoffer.
Problemet er, at produktionsmetoden baseret på udtræk fra naturlige ressourcer kan være meget miljøbelastende og ofte giver anledning til store mængder af kemisk restaffald. Desuden er der stor fare for, at de sjældne planter og frø bliver udryddet. Nye FN-regler om biodiversitet betyder desuden, at firmaerne ikke længere må drive rovdrift på sjældne planter.
– Derfor er der behov for et reelt alternativ, hvis vi fortsat vil kunne tilbyde behandling til patienter med eksempelvis cancer eller psykiske sygdomme, siger seniorforsker ved the Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU), Michael Krogh Jensen. Han er koordinator for et nyt stort EU Horizon 2020-projekt kaldet MIAMi, som netop har modtaget en bevilling på knap 10 millioner kroner (1,3 millioner euro).
Indisk slangerod kan være løsningen
Forskningsprojektet skal give medicinalbranchen et alternativ til at udtrække stoffer fra sjældne planter. Målet er blandt andet at kortlægge biosyntesevejene for planten Rauvolfia serpentina, der i folkemunde kendes som indisk slangerod. Den indeholder mange af de organiske forekommende stoffer, som netop er nogle af dem, kemigiganterne er på jagt efter.
Fra traditionel kinesisk medicin ved forskerne allerede, at planten indeholder stoffer med anticancer-effekt. Dog er kendskabet til, hvordan man producerer stofferne begrænset, fordi man ikke ved nok om plantecellernes måde at producere stofferne på, de såkaldte biosynteseveje.
Igennem projektet vil forskerne identificere de gener i planterne, der kan producere gavnlige stoffer. Målet er at indsætte generne i gærceller, som kommer til at fungere som biologiske cellefabrikker i stand til at producere store mængder af de terapeutiske stoffer.
Reguleringer presser industrien
Behovet for at finde nye og mere bæredygtige produktionsmetoder er blevet større efter FN for nyligt vedtog nye reguleringer for at beskytte biodiversiteten og råstoffer i tredjeverdenslande.
– Industrien ved, at de skal omstille sig, hvilket reguleringerne også er et klart signal om. Vi forventer ikke inden for denne projektperiode at kunne fremstille produkterne, så de kan konkurrere prismæssigt med de nuværende processer, men alternativet er, at virksomhederne i fremtiden ikke kan tilbyde de samme produkter til deres kunder, siger Michael Krogh Jensen.
Samtidigt er hylderne med bioaktive stoffer i virksomhedernes “kemiske biblioteker” i løbet af de seneste 20-30 år gradvist blevet opbrugt. Derfor er der behov for at opdage nye stoffer mod nogle af de største folkesygdomme som cancer og psykiske sygdomme, for eksempel skizofreni. Et andet fokus for projektet er derfor at finde nye, ukendte stoffer. Projektet løber over en 4-årig periode.
Kilde: The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain)
