Udstedelse og opretholdelse af patenter i Europa er dyrt for indehaveren og juridisk uforudsigelig, idet de nationale domstoles afgørelser i krænkelsessager ofte er i modstrid med hinanden.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2013 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Anders Hjelmencrantz, Ph.D., Partner, European Patent Attorney, Chas. Hude A/S
Der er på det seneste sket mange fremskridt mod indførelsen af et europæisk enhedspatent. Der er blevet indgået aftaler om strukturen for og driften af en fælles europæisk patentdomstol og om kravene til oversættelse. EU-Parlamentet har godkendt EU-forslag til forordninger omhandlende indførelsen af enhedspatentet samt kravene til oversættelse, og de endelige udgaver er blevet offentliggjort. Aftalen om oprettelsen af den europæiske patentdomstol blev underskrevet af 24 EU lande den 19. februar 2013. Den 7. august 2013 blev Østrig det første land, der ratificerede aftalen om den europæiske patentdomstol.
Formålet med et europæisk enhedspatent er at gøre patenteringsprocessen mindre omkostningstung, at tilvejebringe en forenklet procedure i forbindelse med krænkelse og at øge den juridiske sikkerhed i afgørelsen.
Tidligere anslog man, at det ville være muligt at få udstedt et europæisk enhedspatent fra januar 2014. Det anslås dog nu, at et optimistisk bud, på hvornår man kan få udstedt et enhedspatent, tidligst er i midten af 2015, da en række lande stadig mangler at ratificere aftalen.
Hvem er med i enhedspatentet?
Enhedspatentet vil blive udstedt på engelsk, fransk eller tysk af den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og patentet vil have juridisk gyldighed i alle de lande, der har underskrevet aftalen, uden yderligere oversættelse af patentteksten og kun ved betaling af et samlet årsgebyr. Med undtagelse af Spanien, Italien og Polen har 24 (ud af 27) af EU’s medlemslande på nuværende tidspunkt bekræftet deres deltagelse. Polen har valgt at afvente med at tiltræde aftalen, indtil det er klart, hvordan andre medlemslande har valgt at implementere aftalen i deres respektive nationale lovgivning. Patentbeskyttelsen gælder i alle aftalens EU-lande, når et enhedspatent er blevet udstedt af EPO, i modsætning til det nuværende europæiske patentsystem, hvor patentet skal valideres, dvs. sættes i kraft, og fornyes i hvert enkelt land efter udstedelse. Det overordnede formål med systemet er at reducere omfanget af de krævede oversættelser, og at alle tvister om håndhævelse afgøres af en enkelt domstol. Enhedspatentet vil således fungere som et enkelt patent, der skal opretholdes, overdrages, opgives eller omstødes som en samlet enhed med virkning i alle de af aftalen omfattede lande.
Vælg strategi
Når aftalen om enhedspatentet er endelig, vil indehaveren have tre muligheder efter udstedelsen af et europæisk patent:
1. Validere det europæiske patent i henhold til den gældende fremgangsmåde, dvs. validering i de EPC-medlemslande, hvor der ønskes beskyttelse (følgelig ingen enhedsbeskyttelse),
2. Vælge et enhedspatent, der dækker de af aftalen omfattede EU-lande (dvs. ingen individuel validering som i dag), eller
3. Vælge et enhedspatent samt validering i individuelle EPC- medlemslande, der ikke er omfattet af aftalen om enhedspatent (f.eks. Norge, Spanien, Tyrkiet, Schweiz osv.)
Følgelig vil enhedspatentsystemet ikke erstatte det nuværende system i relation til udstedelsesprocessen. For så vidt angår de EU-lande, der er omfattet af aftalen, skal en indehaver imidlertid vælge et af de to systemer, da dobbelt patentering ikke er tilladt i de lande. Det vil dog være muligt at kombinere begge strategier, når der vælges et enhedspatent for de EU-lande, der har ratificeret aftalen, og almindelig europæisk validering for de andre EPC-lande, der ikke er omfattet af enhedspatentet (dvs. lande, hvor aftalen ikke er blevet ratificeret, eller lande der ikke er medlem af EU). På nuværende tidspunkt vil enhedspatentet ikke dække lande, der ikke er medlem af EU, såsom Schweiz, Norge, Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Serbien og Tyrkiet. Der er ligeledes den mulighed, at ratificeringen af aftalen kan blive en gradvis proces, således at enhedspatentet muligvis kun dækker 12 lande, når det træder i kraft. Hvis dette er tilfældet, må indehaveren nøje overveje, om der ønskes en kombination af enhedspatentet og en række nationale patenter eller valideringer.
Usikker økonomi
Der er i øjeblikket ingen faste retningslinjer for, hvor meget det kommer til at koste at få udstedt og opretholdt et enhedspatent. Det følgende er derfor et kvalificeret bud på, hvad man kan forvente i forbindelse med omkostninger og årsgebyrer. Det estimeres i øjeblikket, at udstedelsen af et enhedspatent vil koste ca. 20% af, hvad det koster at få valideret sit europæiske patent i de EPC-lande, der har underskrevet aftalen. Selvom denne besparelse umiddelbart virker væsentlig, skal man have for øje, at sammenligningen er baseret på, at ansøgeren ville vælge at validere sit ”almindelige” europæiske patent i alle de 27 lande, der forventes at tilslutte sig enhedspatentet. Oversættelseskravene i overgangsperioden vil sandsynligvis betyde øgede omkostninger. For de ansøgere, der vælger kun at validere deres ”almindelige” europæiske patent i lande, hvor kun kravene skal oversættes (f.eks. Sverige og Holland), vil det formentlig være dyrere at vælge et enhedspatent. På den anden side vil det formentlig være væsentligt billigere at vælge et enhedspatent, hvis man ønsker beskyttelse i hele EU. Det estimeres ligeledes, at årsgebyrerne, som skal betales til EPO, vil være væsentlig billigere ift. de gennemsnitlige omkostninger for at forny et ”almindeligt” valideret europæisk patent (hvor man betaler årsgebyrer i hvert valideret land). Det er hensigten, at der skal være et reduceret årsgebyr for små og mellemstore virksomheder.
Et kompliceret valg
Som (fremtidig) patentindehaver skal virksomheden nøje overveje hvilke områder, der søges beskyttelse i, før det besluttes, hvilken strategi eller hvilke strategier, der skal vælges, og de forventede omkostninger.
I modsætning til det nuværende europæiske patentsystem kan indehavere af et enhedspatent ikke udvælge enkelte områder, hvor de vil søge beskyttelse, da det automatisk dækker alle lande. Der vil være krav om at betale omkostningerne til at få et enhedspatent udstedt og opretholdt i alle de af aftalen omfattede lande, selv hvis beskyttelse kun er nødvendig i et fåtal af medlemslandene. Det kan vise sig for ansøgere, der kun ønsker begrænset geografisk dækning, at det traditionelle (nuværende) europæiske patent eller nationale patenter udgør en mere økonomisk overkommelig strategi. Større virksomheder, der har brug for bred geografisk patentbeskyttelse i hele EU, og som sandsynligvis kan imødese krænkelsessager, vil nok synes, at det nye system er mere effektivt.
Patentindehavere bør også nøje overveje, om de ønsker, at deres gældende europæiske patenter skal være omfattet af det fælles system til behandling af patentretssager (hvor sager afgøres af den fælles europæiske patentdomstol), eller om de skal vælge en national retssagsmodel ved at fravælge enhedspatentet. I relation til retstvister kan det vise sig, at håndhævelse på et eller to vigtige markeder bedre kan betale sig end at gennemføre en retssag, der dækker hele Europa. Indtil en endelig gebyrstruktur for den fælles europæiske patentdomstol er fastlagt, er det vanskeligt at vurdere situationen ordentligt.
Allerede på nuværende tidspunkt vil det være hensigtsmæssigt at vurdere ens patentportefølje og nuværende patentstrategi med henblik på at afveje den geografiske patentbeskyttelse ift. omkostningerne og effekten af det nuværende og det fremtidige patentsystem. Vil det nye enhedspatent eksempelvis give jeres virksomhed en mere økonomisk strategi til dækning og beskyttelse i vigtige områder, eller vil det være mere effektivt at fortsætte med at anvende en strategi, der omfatter direkte nationale/europæiske ansøgninger?
Hvad vil konsekvensen være for jeres verserende og/eller fremtidige europæiske patentrettigheder, hvis I vælger enhedspatentet? Er det hensigtsmæssigt at have en centraliseret retssag, hvor I risikerer at tabe en krænkelsessag eller at miste jeres patentrettigheder i hele EU? Vil tilvalget eller fravalget af beskyttelse via enhedspatentet kompromittere eller styrke jeres patentportefølje?
Ligeledes er det for de virksomheder, der endnu ikke har udarbejdet en europæisk indleveringsstrategi, lige nu et ideelt tidspunkt til sammen med en af vores eksperter at udarbejde den mest effektive strategi for optimal dækning for jeres virksomhed. Hvis I planlægger at handle på det europæiske marked, er det essentielt at have effektiv patentbeskyttelse og styr på håndhævelsesstrategien.
