• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025 | Heidi Thode

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025 | Heidi Thode

Designet af forskernes studie. Her er der vurderet, hvordan CO2, fanget på tre forskellige måder, bliver konditioneret, og hvilke aftagere det derefter har.

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Ebbe Hauge Jensen1,2, Rikke Cilius Pedersen3, Isaac Appelquist Løge1, Gcinisizwe Msimisi Dlamini1, Randi Neerup1, Christian Riber2, Brian Elmegaard3, Jonas Kjær Jensen3 og Philip Loldrup Fosbøl1
1 Institut for Kemiteknik, DTU
2 Rambøll Danmark
3 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, DTU

CO2-fangst, udnyttelse og lagring, eller Carbon Capture and Storage (CCUS),er et afgørende teknologisk redskab i værktøjskassen for at holde den globale temperaturstigning under 1,5°C. CCUS hjælper med at reducere CO2-udledninger ved at fange CO2, før det når atmosfæren og lagre det i undergrunden eller nyttiggøre det i værdifulde produkter. For at den fangede CO2 kan flyde frit fra udleder til forbruger eller lagring, skal der en global infrastruktur til, med transnationale rørledninger, midlertidig lagring undervejs og definerede samarbejder mellem producenter og aftagere.
Der findes et utal af måder at fange CO2 på, og der findes lige så mange aftagere af den oprensede CO2. Heri ligger en af de store udfordringer, nemlig at den indfangede CO2 kan have forskellige urenheder, og aftagere kan have forskellige krav til renheden. At lade de strengeste modtagerkrav være definerende for renheden tillader en universel infrastruktur, men kan være en dyr løsning.

Hvorfor CO2-renhed er vigtig
Dette er eksemplificeret i et nyligt opråb om standarder i CO2-værdikæden, hvornordeuropæiske interessenter understreger, at renhedsgraden af den fangede CO2 skal ensrettes for at kunne transporteres, opbevares eller bruges [1]. Hvis renhedsstandarden bliver sat for højt, vil det betyde ekstraudgifter til oprensning. Hvis den bliver sat for lavt, kan det medføre udfordringer med at transportere og lagre den.
Fanget CO2 indeholder ofte forskellige urenheder som vanddamp, kvælstof, ilt og spormængder af svovloxider (SOx) og nitrogenoxider (NOx), og andre lignende stoffer. Sammensætningen af urenheder og koncentrationen af CO2 afhænger af dens kilde og den anvendte fangstmetode. Derfor skal CO2’en typisk konditioneres, dvs. fordråbes eller komprimeres (figur 1), for at kunne blive transporteret i lastbiler, skib eller rørledninger.
Disse urenheder komplicerer processen i forhold til at transportere, opbevare eller anvende CO2’en. Hvis der er vand til stede i den CO2, man vil transportere, kan det forårsage korrosion i rørledninger [2]. Samtidig kan urenheder som kvælstof og ilt påvirke CO2‘ens faseopførsel – altså balancen mellem hvornår CO2 er på fast-, væske- eller gasform. Dette gør transporten væsentligt mere udfordrende.
Og for anvendelsen, hvis CO2 skal bruges til fødevareindustrien, skal den være næsten ren (nej tak til SOx og NOx i sodavand og øl!). På den anden side kan der være nogle andre krav til CO2, som skal gemmes væk i undergrunden, til langtidsopbevaring.

Konditionering koster
Konditionering koster og den endelige pris afhænger af, hvilken kilde CO2’en kommer fra, og hvor den skal hen.
En undersøgelse udført af forskere ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) afslører prisen på urenheder. Omkostningerne ved at konditionere CO2 afhænger i høj grad af niveauet af urenheder i den fangede gas [3]. Undersøgelsen omhandlede konditionering af den CO2, som kom ud af fire forskellige fangstmetoder, og leveret til tre forskellige aftagere. Forskernes designsystem er afbilledet i figur 2.
Den nye undersøgelse fra DTU er til dato den mest omfattende og detaljerede analyse af udgifter ved konditionering af CO2. Tidligere studier har typisk fokuseret på fjernelsen af hovedkomponenterne, men har sjældent taget alle urenheder med i analysen. Det nye studie undersøger, hvad prisen er for at oprense CO2 fra sammensætninger fra de tre mest udbredte fangstmetoder til tre kommercielle standarder. Forskerne fra DTU har undersøgt, hvad det koster at oprense CO2 i virkelighedsnære situationer, fra tre forskellige fangstgasser til tre forskellige aftagerkrav.

Hvor meget koster konditionering?
Før vi ser på forskernes resultater, må vi have et overblik over, hvilke typer udgifter der er ved konditionering. Konditionering indebærer mange procestekniske trin, og hver komponent i den proces har en pris. Investeringen i anlægget kaldes CAPEX. Dertil kommer forbrug; det kan være kølemateriale, strømforbrug, løn til personale, vedligehold og andre utensilier. Dette kaldes OPEX.
Studiet viste, at omkostningerne ved konditionering af CO2 var meget afhængige af de forskellige CO2-kilder, hvorimod aftagerens specifikationer havde en mindre indflydelse. Forskerne viste, at aftagerkrav maks. har en 5 procent indvirkning på den totale pris, hvorimod sammensætningen af kilden kunne betyde en fordobling af prisen. Hovedkonklusionen er vist i figur 3.
De gennemsnitlige omkostninger til konditionering varierede fra 25 EUR/t CO2 for oprensning af ”ren” CO2 til 46 EUR/t CO2 for ”beskidt” CO2. For at forstå denne prisforskel er det nødvendigt at forstå, hvilke dele der giver anledning til den højere pris.
Den totale CAPEX for at oprense CO2 fra fangstmetoden, der producerede den ”rene” CO2, var cirka 32 millioner euro og op til 37 millioner euro for ”beskidt” CO2. Til sammenligning var OPEX 7 millioner EUR/år for ”ren” CO2 og 9 millioner EUR/år for ”beskidt” CO2.
Dette er måske mange tal, men konklusionen er, at der ikke, umiddelbart, er så stor forskel på rent og beskidt CO2, da CAPEX ændres fra 32 MEUR til 37 MEUR og for OPEX ændres fra 7 MEUR/år til 9 MEUR/år.
Den store prisforskel kommer derfor et andet sted fra. Nemlig fra mængden af CO2 man kan få ud af de forskellige metoder (figur 4). Men fordi der er nogle urenheder, som kun kan komme væk, når man ventilerer gassen, så bliver der lukket en stor mængde CO2 ud, når kilden er oxy-fuel. Så fordi man er nødt til at ventilere 0, 5, 20 og 33 procent af gassen, man får ind, så bliver oxy-fuel meget dyrere per produceret ton CO2 med det systemdesign, der er brugt i undersøgelsen.
Derfor er prisen på CO2 vigtig. For der er en udgift, der ikke er blevet introduceret endnu. Nemlig hvor meget et ton CO2 koster. Den endelige politiske eller industrielle standard vedrørende renheden af CO2 vil derfor have stor indflydelse på, hvad CO2-konditionering vil koste (figur 5).

Hvad har vi så lært?
Undersøgelsen viser tydeligt, at valget af konditioneringsomkostningerne afhænger meget af, hvilken CO2-kilde man har, da det store udslag i prisen er, hvor meget CO2 man mister i oprensningsprocessen.
Det vigtigste at tage med herfra er, at urenheder i CO2 ikke bare er en teknisk udfordring – det har direkte økonomiske konsekvenser. Hvis CO2 skal bruges i industrien og opbevares sikkert i store mængder, kræver det en større forståelse af, hvor en global CO2 infrastruktur kan designes for at muliggøre CO2 fra forskellige kilder, uden at alt skal renses til den højeste renhedsgrad.
I den globale CO2 infrastruktur skal der tænkes over, hvordan source og sink bliver matchet, så det bliver billigst for samfundet. Det åbner mange interessante spørgsmål om, hvorvidt alle kilder virkelig skal oprenses til samme grad, og om det skal i et fælles rør og kan ”udligne” hinanden. Diskussionen kommer så ved, at den billigste løsning for samfundet måske skaber ulige fordelinger af udgifter mellem forskellige anlægsejere. For eksempel kan vi have to nærliggende anlæg, hvor det ene producerer CO2 med mange urenheder og det andet ikke gør. Kan vi så nøjes med at oprense det ene og blande dem og derved nå kravene fra slutforbrugeren? Skal de to anlæg så dele udgiften på oprensningen af den ene strøm? En anden mulighed er at blande de to strømme sammen inden konditionering. Muligvis kan det gøre det billigere at oprense den ”beskidte” delstrøm, men det vil selvfølgelig blive dyrere for den ”rene” delstrøm. Er CO2-producenterne villige til at gå på kompromis med den billigste løsning? Spørgsmålet bliver: hvem skal betale for den renhed, der i sidste ende stilles krav om.
Kort sagt: Renhed koster, men det er en omkostning, vi ikke kan ignorere, hvis vi skal nå vores klimamål.

E-mail:
Isaac Appelquist Løge: isacl@kt.dtu.dk

Referencer
1. Neerup, R. et al. A Call for Standards in the CO2 Value Chain. Environ Sci Technol 56, 17502-17505 (2022).
2. Buit, L., Ahmad, M., Mallon, W. & Hage, F. CO2EuroPipe study of the occurrence of free water in dense phase CO2 transport. in Energy Procedia vol. 4 3056-3062 (2011).
3. Jensen, E.H. et al. The cost of impurities: A techno-economic assessment on conditioning of captured CO2 to commercial specifications. International Journal of Greenhouse Gas Control 141, 104309 (2025).

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Grøn omstilling

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Ergonomi og sikkerhed brochure
  • Renseanlæg-katalog
  • Biogaskatalog
  • Celledyrkningskatalog
  • Minikatalog
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}