Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med en omfattende betænkning om dansk kemisk nomenklatur [1], hvori blandt andet anbefaledes navne for grundstofferne op til og med californium, som ikke er blevet anfægtet med en tilsvarende pondus i kemikersamfundet siden da. Der har dog af og til været debat om nogle af dem, såvel i foreningen og her i bladet og i dagspressen som i udvekslinger med Dansk Sprognævn. Men KFNU har holdt fast ved disse navne og stavemåder frem til i år og har i øvrigt tilføjet anbefalinger af navne for grundstofferne fra einsteinium til oganesson [2].
Det nye er, at vi er i god dialog med Sprognævnet og forventer, at samarbejdet kan munde ud i etableringen af databasen COR.KEMI som et alternativ til Retskrivningsordbogen (RO), hvad angår kemiske navne [3]. I den forbindelse har KFNU yderligere et langsigtet håb om at påvirke RO både til at medtage flere stavemåder og krydshenvisninger mellem sådanne og til at få ordnet den efter vores mening uheldige behandling af tungsten/wolfram og zirkon/zirconium. Allerførst var det dog klart, at KFNU selv burde komme videre med overvejelser om mulige dobbeltformer af visse grundstofnavne på dansk. En udførlig rådslagning i udvalget i 2025 er mundet ud i beslutninger om de fem grundstoffer, som atomsymbolerne i overskriften refererer til. Disse beslutninger blev rapporteret ved Kemisk Forenings generalforsamling den 4. december 2025, uden at det førte til tumulter. De er som følger:
Grundstof nr. 22. Vi kan ikke sidde det overhørigt, at påvirkningen fra engelsk ’titanium’ er massiv, og dansksproget omtale af brillestel, hofteimplantater, smarte skærebrætter osv. handler altid om titanium (men se figur 1). Ydermere blev niob allerede i 1952 til niobium, så hvorfor ikke titanium – kunne man spørge.
Udvalgets beslutning: Vi accepterer nu titanium som alternativt navn for titan. Det styrker også det erklærede mål om at lægge os så tæt op ad internationale kemiske navne som muligt. Men titan er altså stadig også acceptabelt.
RO 2024 medtager både titan og titanium med forklaringen ’et grundstof’, desværre uden krydshenvisning mellem dem. Har i øvrigt også opslagsordet ’titaniumbriller’.
Kommentar: Hvorfor ikke chromium, selenium og tellurium som alternativer? Læsere, hvad mener I? Udvalget tog ikke dette skridt i denne omgang.
Grundstofferne nr. 42 og 55. Stavemåderne molybden og caesium fra 1952-betænkningen undgik at bruge det danske bogstav ’æ’. De har rimeligvis vakt både forundring og mishag, og da KNFU ikke har tænkt at opgive sølv og kviksølv trods det danske ’ø’, er det konsekvent også at tillade ’æ’-alternativerne, så det gør vi nu.
RO har molybdæn og cæsium, igen med forklaringen ’et grundstof’, men hverken molybden eller caesium.
Kommentar: IUPAC havde tidligere en fodnote i deres periodesystem om, at ’cesium’ var en ’commonly used alternative spelling’ (af hensyn til amerikanerne). Denne fodnote er senere fjernet.
Grundstofferne nr. 59 og 60. Med den stigende interesse for de sjældne jordarter er pressen begyndt at skrive om de deri indeholdte grundstoffer. Lige netop praseodym og neodym havde ikke endelsen ’ium’ i 1952-betænkningen. Undertegnede nåede inden vores diskussion i KFNU også at få Politiken til at rette avisens brug af ’praseodymium’ og ’neodymium’ (og af ’tantalum’, men det er jo en anden historie). Men nu er vi altså endt ved, at disse former bør accepteres som alternativer.
RO har hverken praseodym eller neodym eller ’ium’-formerne.
De fem nu tilladte alternativer er alle tilføjet i vores database over kemiske navne mv. på kemisknomenklatur.dk, og via den månedlige opdatering er de nu også med i ordbogen.com’s version af Kemisk Ordbog. En fodnote om de fem er tilføjet til periodesystemet på kemisknomenklatur.dk (jf. figur 2).
Vi har ikke indført alternativerne i alle poster i databasen med sammensatte navne, altså for eksempel har vi ikke tilføjet ’titaniumdioxid’ eller ’cæsiumchlorid’; men nu må I gerne bruge dem!
TD, Nomenklaturudvalget
Referencer/noter
1. Betænkning fra det af Kemisk Forening den 12. november 1940 nedsatte nomenclaturudvalg.
Udgivet af Kemisk Forening som særtryk af KEMISK Maanedsblad og Nordisk Handelsblad for kemisk Industri nr. 7-8/1952.
Betænkningen blev senere inkluderet i publikationen Dansk Kemisk Nomenclatur [Kemisk Forening 1978; denne publikation er tilgængelig på KFNU’s hjemmeside Dansk Kemisk Nomenklatur, https://kemisknomenklatur.dk/dkn1978.pdf].
2. Transuranerne til og med livermorium har internationale navne, der ender på ’ium’ og direkte kunne overtages på dansk. KFNU har også anbefalet ’oganesson’, mens vi for nr. 117 ved – efter nøje overvejelse – at anbefale ’tennessin’ fraveg 1952-betænkningens tankegang om helt at fjerne endelsen ’ine’ fra de engelske navne i gruppe 17. Betænkningens formaning om, at ’ilt, brint, kulstof og kvælstof efterhånden bør trænges tilbage og erstattes med oxygen, hydrogen, carbon og nitrogen’ må vist siges stadig at have vanskelige vilkår. Endelig bemærkes, at atomsymbolet for argon siden 1952 igen er blevet til Ar – og ingen betegner vist i dag grundstofferne fra helium til radon som ’inaktive gasser’!
3. T. Damhus, P.J. Henrichsen: Nybrud i kemisk retskrivning, Dansk Kemi 106 nr. 1 (2025) 22-24.
