• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026 | Heidi Thode

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026 | Heidi Thode

Foto: Freepik

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Kristoffer Kilpinen1, Selina Tisler2, Peter Mortensen1 og Jan H. Christensen2
1 Eurofins Miljø A/S
2 Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

I over fire årtier er mængden af miljøfremmede stoffer i naturen steget markant. Disse stoffer, som ofte er menneskeskabte, udgør en potentiel risiko for både miljø og sundhed. Renseanlæg har traditionelt haft fokus på fjernelse af næringsstoffer for at modvirke iltsvind samt på reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Senere kom der fokus på tungmetaller, og i de seneste år har fokus udvidet sig til en række organiske stoffer, herunder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS). Mange udbredte stoffer fra hverdagen, eksempelvis fra sæber, kosmetik og lægemidler er dog stadig dårligt reguleret, selvom renseanlæg ofte fungerer som punktkilder for netop disse forbindelser.
Med revisionen af EU’s Byspildevandsdirektiv i 2024 er der indført krav om, at renseanlæg skal fjerne mindst 80 procent af 12 udvalgte kemikalier, herunder flere lægemidler (se faktaboks 1). Dette er et vigtigt skridt, men dækker kun en lille del af det samlede kemiske fingeraftryk i spildevand. Ved moderne analysemetoder kan der identificeres tusinder af mikroforureninger i både indløb og udløb – mange af dem ukendte eller sjældent målte, og flere med potentiel miljøfarlighed på niveau med eller over de udvalgte 12 stoffer.
Hidtidig har forskningen primært fokuseret på gennemsnitskoncentrationer i spildevandet. Men i lyset af de betydelige investeringer, der kræves for at opgradere renseanlæg til kommende EU-krav, er der behov for en bedre forståelse af dynamikken i spildevandsanlæggene. En mere nuanceret forståelse er afgørende for at kunne dimensionere og målrette fremtidige tiltag effektivt.
I projektet VANDALF, der er støttet af Innovationsfonden, er der gennemført den mest omfattende målekampagne for mikroforurening i spildevandsanlæg i Danmark. Over 200 prøver blev udtaget fra både indløb og udløb, primært ved Damhusåen renseanlæg, som dækker en stor del af hovedstadsområdet, men også fra syv øvrige anlæg i Københavnsområdet, Odense og Nordfyn.

Hvorfor anvende kromatografiske teknikker?
Miljøfremmede stoffer spænder fra meget vandopløselige (hydrofile) lægemidler til stærkt hydrofobe forbindelser. Da intet enkelt analysekemisk setup kan dække hele dette kemiske spektrum, blev der anvendt en kombination af tre komplementære teknikker, alle koblet til højopløst massespektrometri (HRMS), som i stigende grad anvendes i miljøanalyser på grund af sin høje følsomhed og selektivitet:

1. LC-HRMS (reversed-phase): Velegnet til polære forbindelser som lægemidler, pesticider og organiske syrer.
2. GC×GC-HRMS (med derivatisering): Effektiv til flygtige og semipolære forbindelser, herunder visse industrikemikalier og pesticider. Todimensionel gaskromatografi (GC×GC) muliggør markant bedre separation af komplekse blandinger end konventionel éndimensionel GC.
3. SFC-HRMS: En nyere teknik i miljøsammenhæng, hvor superkritisk CO2 anvendes som mobilfase. Metoden udfylder analysekløften mellem LC og GC og dækker et bredt spektrum af polære til moderat hydrofobe forbindelser.

Ved at kombinere disse platforme blev der identificeret flere hundrede stoffer – herunder mange hidtil ukendte miljøfremmede forbindelser. De tre teknikker viste sig at være komplementære:
GC×GC-HRMS identificerede flest unikke forbindelser (128 unikke) og var særlig effektivt til at detektere flygtige og semivolatile stoffer. LC-HRMS havde den højeste andel af identificerede farmaceutiske stoffer, mens SFC-HRMS var bedst til at dække et bredt spektrum af molekylmasser og polariteter (figur 2) [1].

Hvad kan vi lære af resultaterne?
Undersøgelserne viser, at selvom renseanlæggene generelt fjerner en stor del af de miljøfremmede stoffer i indløbsvandet, findes der stadig en kompleks blanding af stoffer inklusive nedbrydningsprodukter i udløbsvandet med tilsvarende eller højere koncentrationer end i indløbet [2].

Forskelle i renseeffektivitet over tid
Det store antal prøver gjorde det muligt at analysere tidslige variationer i koncentrationer for en lang række stoffer. Et eksempel ses i figur 3, hvor koncentrationen af antibiotikaet roxithromycin stiger markant fra september til december. Denne stigning sammenfalder med lavere temperaturer, forventet højere infektionstryk og dermed øget medicinforbrug i befolkningen – og illustrerer, hvordan både sæson og forbrugsadfærd påvirker spildevandets kemiske sammensætning [3].
Tilsvarende blev der identificeret klare ugentlige trends, som vist i figur 4 for MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin, også kendt somecstasy). Her ses de højeste koncentrationer i spildevandet mandag til onsdag, hvilket afspejler øget weekendforbrug. Tidsforskydningen skyldes anlæggets hydrauliske opholdstid, hvor stoffet først registreres i udløbet 3-4 dage efter udledning [3].
Mange miljøfremmede stoffer fjernes normalt med mere end 99 procent effektivitet på spildevandsanlæg, eksempelvis koffein og paracetamol. Undersøgelserne viste dog, at kraftige regnhændelser kan forårsage kortvarige koncentrationsspikes i udløbsvandet med høje koncentrationer. I løbet af en halvanden måned lang måleperiode blev der registreret 12 hændelser med markante stigninger i koncentrationen af ellers let nedbrydelige stoffer i udløbet. Det tyder på, at en væsentlig andel af den samlede udledning af visse stoffer kan være knyttet regnvejrshændelser (se figur 5) [3].

Kilder til miljøfremmede stoffer
Den omfattende datamængde i projektet har muliggjort sporing af kilder til miljøfremmede stoffer via korrelationsanalyser. Regnhændelser udgør en særlig kompleks påvirkning af spildevandet: De fortynder eksisterende kemikalier fra husholdninger og industri, men tilfører samtidig nye miljøfremmede stoffer til spildevandet. Blandt disse er stoffer fra dækslid (for eksempel 1,3-diphenylguanidine og hexamethoxymethylmelamine), PFAS og andre stoffer fra udvaskning af deponier og biocider fra maling og træbeskyttelse, som afvaskes fra bygninger. Ét af de identificerede biocider, tebutryn, er særligt problematisk på grund af sin høje økotoksicitet over for alger og blev påvist i potentielt skadelige koncentrationer ved alle otte undersøgte renseanlæg [4]. Stoffet fjernes desuden næsten ikke under renseprocessen, hvilket understreger dets persistens og miljømæssige betydning.

Geografiske forskelle i spildevandssammensætning
Analyserne viste tydelige geografiske forskelle i spildevandets kemiske profil. Eksempelvis blev der fundet højere koncentrationer af kosmetikrelaterede stoffer og narkotika i København sammenlignet med Fyn, hvorimod anlæggene på Fyn havde et højere niveau af lægemidler relateret til en ældre befolkningsprofil, som for eksempel blodfortyndende medicin. På visse anlæg kunne de største koncentrationer af miljøfremmede stoffer direkte knyttes til specifikke industriudledninger [2,4,5]. Denne viden om sammenhængen mellem opland og spildevandssammensætning er afgørende for at kunne målrette og optimere fremtidige renseteknologier.

Konklusion
Regnhændelser, dvs. når “det pisser ned”, tilfører en kompliceret påvirkning af spildevandet. Vandalf-projektet har vist, at en dyb forståelse af dynamikken i spildevandsanlæg er central for at vurdere, hvilke stoffer der reelt udledes til miljøet. Kendskab til sammensætningen og variationen i indløbsvandet – herunder påvirkninger fra regn, sæsoner og forbrugsmønstre – er nødvendigt for at kunne dimensionere og designe effektive renseforanstaltninger. Det bliver særlig vigtigt i lyset af kommende krav i EU’s Byspildevandsdirektiv, hvor rensning for organiske mikroforureninger skal styrkes markant.
Vandalf-projektet har også demonstreret styrken ved moderne HRMS-metoder. Disse metoder giver adgang til en detaljeringsgrad og et stofomfang, som ikke er muligt med traditionelle målrettede analyser. HRMS-baseret screening har vist sig som et uundværligt værktøj i kortlægningen af både kendte og ukendte miljøfremmede stoffer og udgør en vigtig del af fremtidens overvågnings- og beslutningsgrundlag.

E-mail:
Kristoffer Kilpinen: kristoffer.kilpinen@etn.eurofins.com

Referencer
1. Tisler, S., Kilpinen, K., Devers, J., Castro, M., Jørgensen, M.B., Mandava, G., Lundqvist, J., Cedergreen, N., & Christensen, J.H. (2025). Mapping Emerging Contaminants in Wastewater Effluents through Multichromatographic Platform Analysis and Source Correlations. Environmental Science & Technology, 59(11), 5766-5774. https://doi.org/10.1021/acs.est.5c01139.
2. Tisler, S., Engler, N., Jørgensen, M.B., Kilpinen, K., Tomasi, G., & Christensen, J.H. (2022). From data to reliable conclusions: Identification and comparison of persistent micropollutants and transformation products in 37 wastewater samples by non-target screening prioritization. Water Research, 219, 118599. https://doi.org/10.1016/j.watres.2022.118599.
3. Kilpinen, K., Tisler, S., Jørgensen, M.B., Mortensen, P., & Christensen, J.H. (2024). Temporal trends and sources of organic micropollutants in wastewater. Science of The Total Environment, 957, 177555. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2024.177555.
4. Kilpinen, K., Devers, J., Castro, M., Tisler, S., Jørgensen, M.B., Mortensen, P., & Christensen, J.H. (2023). Catchment area, fate, and environmental risks investigation of micropollutants in Danish wastewater. Environmental Science and Pollution Research. https://doi.org/10.1007/s11356-023-30331-z.
5. Tisler, S., Savvidou, P., Jørgensen, M.B., Castro, M., & Christensen, J.H. (2023). Supercritical Fluid Chromatography Coupled to High-Resolution Mass Spectrometry Reveals Persistent Mobile Organic Compounds with Unknown Toxicity in Wastewater Effluents. Environmental Science & Technology, 57(25), 9287-9297. https://doi.org/10.1021/acs.est.3c00120.

FAKTABOKS 1:
De 12 indikatorstoffer

Amisulprid (antipsykotisk lægemiddel)
Carbamazepin (epilepsimedicin)
Citalopram (antidepressiv)
Clarithromycin (antibiotikum)
Diclofenac (smertestillende NSAID)
Hydrochlorothiazid (vanddrivende medicin)
Metoprolol (beta-blokker, hjertemedicin)
Venlafaxin (antidepressiv)
Benzotriazol (korrosionshæmmer)
Candesartan (blodtryksmedicin)
Irbesartan (blodtryksmedicin)
4- og 6-methylbenzotriazol (korrosionshæmmere)

Skrevet i: Aktuelt, Analytisk kemi, Artikler fra Dansk Kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Ny metode kan reparere fejl i gener

AktueltBioteknologiMedicinalkemi19. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar. Nogle mennesker bliver født med en fejl i deres genetiske

Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

AktueltBranchenytMedicinalkemiOrganisk kemi12. 10. 2026

Nogle molekyler, såsom aminosyrer, findes i to varianter, der er hinandens spejlbilleder. Levende organismer indeholder imidlertid kun det ene af disse spejlbilleder. Hvordan en sådan kemisk asymmetri kunne være opstået, har længe været et mysterium for kemikere. Henri B. Kagan og Kenso Soai blev i

Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

AktueltBiologi12. 10. 2026

Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har man vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor

Grundstoffer med kant

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

Thomas Just Sørensen: Universets byggeklodser. 283 sider. Boganmeldelsen er bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Anmeldt af Søren Kiil, professor, DTU Kemiteknik Det periodiske system er kemiens

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi07. 10. 2026

Tekstureret vegetabilsk protein bruges til at fremstille plantebaserede kødanaloger. pH og ionstyrke påvirker proteiners konformation og interaktion med vandmolekyler, så vi satte os for at undersøge, hvordan pH og ionstyrke påvirker rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein. Artiklen har

Hvad skal kalken bruges til?

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Fra en brønd på en jysk mark til borekerner i kælderen under Aarhus Universitet: 55 millioner år gammel vulkansk aske kan måske hjælpe med at gøre CO₂ til sten. Samtidig forsøger dansk industri at vende kalkens gamle kulstofkredsløb på hovedet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Effektiv laboratorieopvask starter med den rigtige løsning

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

  • Holm & Halby

    Autoklave Kørekort i Aarhus – sikker sterilisering i praksis

  • Holm & Halby

    Holm & Halby på Cleanroom EXPO 2026

  • Holm & Halby

    Frysetørringsseminar – få styr på teorien bag den gode proces

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på FoodTech 2026

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Mikrolab – Frisenette overtager aktiviteterne i MD Scientific

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

  • Hvad skal kalken bruges til?

    07.10.2026

  • Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

    07.10.2026

  • “I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

    07.10.2026

  • Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

    07.10.2026

  • Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

    07.10.2026

  • Fra elastik til batteri

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}