Reagensglasbarn lyder måske ikke så flatterende, men ikke desto mindre er det her i oktober 40 år siden det første barn undfanget ved fertilitetsbehandling, kom til verden. Og siden er mange flere kommet til.
Set over årene er langt over 100.000 nye borgere undfanget på den måde, og i dag er rundt regnet hvert 8. barn skabt ved mellemkomsten af teknologi. Det er et så stort tal, at behandlingen har været med til at holde hånden under befolkningstallet.
– Fødselstallet ville have været omkring 10 procent lavere i Danmark, hvis vi ikke havde haft den udvikling indenfor fertilitetsbehandling. Det ser ud til, at andelen kun vil blive større i fremtiden, siger Svend Lindenberg, der er overlæge på Copenhagen Fertility Center og professor emeritus i human reproduktion.
Svend Lindenberg har også ret til at fejre fødselsdagen, for han var med til at undfange Danmarks allerførste reagensglasbarn.
At så mange børn kommer til verden på baggrund af fertilitetsbehandling har taget luften ud af debatten. Tilbage 1983 var der anderledes gang i den med tegninger af fostre i reagensglas og en ophedet etisk debat om at fabrikere børn kunstigt
I dag er fertilitetsbehandling blevet en integreret del af samfundet, både for den enkelt ufrivilligt barnløse men også for samfundet og medico-industrien.
– Når man tænker på, hvordan vores forskning blev modtaget dengang, så var det svært at forestille sig, hvilken betydning fertilitetsbehandling ville have 40 år senere. Det er jo en kæmpe succes, men det er også en stor udfordring for samfundet. Den ufrivillige barnløshed har aldrig været større, og fertilitetsbehandling kommer til at spille en stor og afgørende rolle i fremtiden også. Ligeledes er en stor medico-industri vokset frem i ”Medicon-Valley” regionen omkring hovedstaden på baggrund af den udvikling, siger Svend Lindenberg.
Nødvendigheden for den fortsatte udvikling indenfor fertilitet handler netop om den samfundsudvikling, der er fundet sted inden for fødselstallet, der er nede på 1,5 barn per kvinde, og ufrivillig barnløshed er den hyppigste kroniske sygdom blandt danskere i alderen 25-44 år.
– Den danske fertilitetsteknologi er blandt de bedste i verden. Behandlingen er også blevet så simpel, at også speciallæger i speciallægepraksis kan udføre den. Vi har set, at det er med til at holde udgifterne og ventelisterne nede, og det er jo til stor fordel for patienterne. Derfor bør hovedparten af fertilitetsbehandlinger nu forgå i speciallæge praksis og ikke på sygehusene, siger Svend Lindenberg.
Kilde: Copenhagen Fertility Center
