• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Fødevarekemi01. 02. 2001 | Katrine Meyn

Rugbrød – en kompleks kemisk størrelse

Fødevarekemi01. 02. 2001 | Katrine Meyn

Rugbrød er et alsidigt og billigt levnedsmiddel. Her beskrives rugbrødets kemi, herunder behandles rug, surdej og de forskellige generationer af rugbrød. 

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2001 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af udviklingschef, cand.pharm. Agnete Dal Thomsen, produktudvikler, cand.scient. Tina Sejer Lindeløv, Schulstad A/S

Vi rugbrødsbagere gør os stor umage for, at rugbrødsskiverne i brødkurven bidrager med et spændende udseende og en god smag. Der er mange forskellige slags rugbrød, lyse eller mørke, med eller uden kerner, med forskellige frø, med en mild eller frisk til syrlig smag, kompakte eller ekstra bløde i krummen – bag ligger mange års arbejde med at forstå rugbrødets kemi.

Ganen, kroppen og transportsystemet
Rugbrød i sig selv har en herlig sammensætning, idet smagen dækker hele spektret for en god oplevelse. Syrligt fra surdejen, sødt fra rugmelets eget ret så høje indhold af mono/disaccharider (6%) evt. afrundet med tilsat maltsirup, bittert fra rugmelets skaldele og salt fra tilsat salt svarende til mellem 1 til 1,3% i rugbrødet. Rugmel er i virkeligheden fuldkornsrugmel. Det vil sige, at hele rugkernen er udmalet med kim og skaller, og fuldkornsrugmel er derfor rigt på kulhydrater, vitaminer, mineraler og kostfibre (14-16%). Den væsentligste kostfiberkomponent er arabinoxylaner, (pentosaner), der udgør 7-12%, efterfulgt af b-glucan og cellulose, hver med 1-2%, mens koncentrationen af lignin ligger på ca. 2% [1]. Fordelingen mellem vandopløselige og ikke-vandopløselige kostfibre er ca. 1:1 [2]. De vandopløselige fibre i kosten danner en gel, som bl.a. forsinker nedbrydningen af stivelsen. Der er derfor en senere frigivelse og dermed en langsommere optagelse af glukose fra tyndtarmen, hvilket er godt for aldersdiabetes. Samtidig opnås mæthed i længere tid, hvilket har stor betydning i en tid, hvor befolkningen som helhed er ved at blive overvægtig. De ikke vandopløselige kostfibre suger vand til sig, hvorved tyktarmindholdet bliver mere lindt, transporten bliver nemmere og hurtigere [11].

Et godt rugbrød er bagt med surdej
I møllen formales korn til mel med forskellig udmalingsprocent. Ved udmalingsprocent forstås den procentdel af kornet, regnet fra kornets midte, der indgår i melet.
Fuldkornsrugmel – i Danmark kaldet rugmel – har en udmalingsprocent på 100%. Mel med en udmalingsprocent på 100% bager ikke så godt som mel af en lavere udmalingsprocent, dels fordi kim og skaller ikke har nogen bageevne, dels fordi partikelstørrelsen af fuldkornsmel i reglen er grovere. Store melpartikler giver mindre brødvolumen, men det er ikke kun derfor, at rugmel har en ringere bageevne end hvedemel.
Det skyldes især rugmelets indhold af pentosaner. Disse slimstoffer gør rugdejen meget klistret samtidig med, at de nærmest overtrækker rugens proteiner. Det gør, at de ikke er i stand til at danne samme elegante glutennetværk, der er den bærende kraft i hvedebrød. Rugbrødet bliver ikke elastisk, ej heller skærbart, og brødvoluminet mangler. Bageevne af rugmel forøges markant, hvis noget af rugmelet syrnes inden rugbrødsbagningen. Syrningen kan opnås med f.eks. mælkesyre, eddikesyre, surmælksprodukter eller pulversur, men den bedste måde at syrne på er ved brug af surdej [3,4].

Rugsurdej
Surdejen tilfører brødet smag, aroma og gyldenbrun farve, samtidig med at brødets konsistens bliver mere elastisk, klemmeprøven mere positiv, og rugbrødet mere skærbart. Såvel den konsistensmæssige som den mikrobiologiske holdbarhed bliver længere. Sædvanligvis forsyrnes ca. 20 til 30% af rugmelet i et rugbrød. Flere syreenheder vil medføre et mindre brødvolumen med en for skarp til syrlig smag af brødet. Højere forsyrningsgrad anvendes kun, hvis høsten er slået fejl. Rugen er da begyndt at spire og er derfor rig på de stivelsesspaltende enzymer, amylaserne. Her gælder det om at få pH ned så hurtigt som muligt i rugbrødsdejen for at hæmme amylaserne, der ellers ville give anledning til klæge brød, af og til med huller under skorpen.
Det anbefales generelt at anvende surdej, hvis det samlede indhold af korn og mel i en opskrift indeholder mere end 20% rugmel.

Surdejens starterkultur
Schulstads surdej har som starterkultur en blanding af 3-4 forskellige livskraftige mælkesyrebakterier af homo- og heterofermentativ (homofermentative mælkesyrebakterier danner nedbrydningsproduktet mælkesyre, heterofermentative danner flere nedbrydningsprodukter – mælkesyre, eddikesyre og luftarter) oprindelse samt 2-3 surdejsgærtyper. Vi finder, at denne sammensætning giver den bedste smag og aroma til vore rugbrød, samtidig med at den mikrobielle holdbarhed af rugbrødet forøges af den eddikesyre, som de heterofermentative mælkesyrebakterier producerer ud over mælkesyre, kuldioxid og alkohol.
Vi har prøvet flere monokulturer af mælkesyrebakterier af såvel homo- som heterofermentativ oprindelse og fundet, at de giver en for ensidig smags- og aromaoplevelse. Der skal surdejsgær til fra starten. Samtidig blev vi opmærksomme på, at der efter opformering af monokultursurdeje uden surdejsgær var en hurtig infektion af gærsvampe fra rugmelet selv. Det betød, at niveauet i »vild« gær efter et par dage var 106/g surdej [5]. Vildgær er ikke velkomne i vores surdejsproduktion, fordi de ikke altid producerer den eftertragtede aroma.
Rugsurdejen er karakteriseret ved at være stabil. En moden, velpasset rugsurdej indeholder mindst 106 gærsvampe/- og mindst 108 mælkesyrebakterier/g surdej. For at sikre at mælkesyrebakterierne til stadighed udgør den dominerende flora i surdejen, opformeres den med rugmel og vand, så den højst fortyndes 1:10. Mælkesyrebakteriernes antal skal for at være dominerende i den umodne surdej udgøre over 107/g umoden surdej, idet rugmelet kommer til bageriet med forskellige fremmede og uønskede mikroorganismer – ca. 106 forrådnelsesbakterier/-, 103 »vilde« gærsvampe/- og 103 mælkesyrebakterier/-, især Lactobacillus plantarum/g rugmel.
Forrådnelsesbakterierne trives bedst under aerobe forhold og høj pH. Heldigvis forbruger den umodne surdejs aktive mælkesyrebakterier og gærsvampe (under modningen) hurtigt ilten og skaber mikroaerofile forhold. Samtidig falder pH hurtigt falder pga. produktionen af ny mælkesyre, eddikesyre og CO2. Det betyder, at forrådnelsesbakterierne dør. Surdejen modner over 10 til 12 timer, hvilket får mælkesyrebakteriernes og gærsvampenes antal til at stige med den ønskede faktor på 10. Modningen er eksoterm, og det er derfor vigtigt at kunne styre udkørselstemperaturen af surdejen. De heterofermentative mælkesyrebakterier producerer ud over syrerne også CO2 og alkohol, hvorfor surdejen hæver med ca. 20%. En faktor man skal medtage i produktionsplanlægningen. Schulstad har siloer til 4 ton surdej, og det er ikke så sjovt at se surdejen løbe over. Fremstilling af en surdej foregår ved at opformere den modne surdej i slutningen af bakteriernes eksponentielle fase. Det er meget vigtigt, at surdejen ikke står for længe før opformeringen, idet gærsvampene ellers vil aftage i antal.

Aroma og smag
Rugbrødets aroma og smag er også temperaturafhængig. De heterofermentative mælkesyrebakterier producerer en konstant mængde eddikesyre så godt som uafhængig af temperaturen mellem 20-35°C, mens koncentrationen af mælkesyren stiger ved højere temperatur [10]. Dvs. ved højere udkørselstemperatur for surdejen, f.eks. 30°C, er forholdet mellem mælkesyre/eddikesyre større end ved en lavere udkørselstemperatur på f.eks. 22°C. Vi foretrækker en passende mængde eddikesyre, idet eddiken tilfører rugbrødet en let til frisk smag. Forholdet mælkesyre/eddikesyre er 80/20.

Styring af surdejsmængde til rugbrødsdej
Surdejens pH falder under modningen fra ca. 5,3 til 3,8. Samtidig stiger mængden af de titrerbare syrer, og det er dem, der styres efter ved tilsætning af surdej til rugbrødsdejen.
Surdejens syregrad S°, defineres som det antal ml 0,1 N NaOH, der anvendes til at neutralisere 10 g surdej til pH 8,5. 1 ml 0,1 N NaOH ~ 1 SE.
I rugbrødsproduktionen indgår der, ud over rugkerner (hele, skårne, flækkede eller klemte), tre typer mel fra rug: fuldkornsrugmel = rugmel, halvsigtet rugmel, rugsigtemel.
Alt afhængig af valgt rugmelstype, (tabel 1), syrnes rugbrødsdejen med de nævnte SE pr. kg (mel + kerner) [3]. Hvedemel er taget med til sammenligning.
Der er en udbredt opfattelse af, at rugmel og hvedemel har samme udmalingsprocent, hvilket er meget forkert, den er henholdsvis 100 og 75. Dansk rugmel er faktisk fuldkornsrugmel, hvilket betyder, at et mørkt rugbrød indeholder ligeså mange kostfibre som et fuldkornsrugbrød. Vi har forsøgt at få myndigheder og møllerne til at ændre navnet rugmel til fuldkornsrugmel, men det har endnu ikke hjulpet.
hvis muligt placeres tabel 1 i forbindelse med ovenstående afsnit
Mels askeindhold og partikelstørrelse
Mens vi er ved betegnelserne for mel, er det vigtigt at kende melets askeindhold og især partikelstørrelsesfordelingen. Askeindhold giver stødpudevirkning, hvilket har betydning for enzymernes aktivitet, og fine partikler har større overflade, hvorved enzymerne har større nedbrydningsmuligheder. F.eks. kan melets egne phytaser hurtigere nedbryde phytin i fint mel end i grovere, hvorved mineraloptagelsen af f.eks. jern og zink forbedres.

Generationer af rugbrød
Danskernes forbrug af rugmel/rugbrød faldt fra 1985 til 1995, (tabel 2), men i 1996 steg rugbrødsforbruget. En helt ny generation af bløde rugbrød ser dagens lys (figur 2). De nye rugbrød udgør rugbrødsproduktionens tredje generation. Den første generation af rugbrød bestod af Lyst, Mørkt og Fuldkorn. Rugbrødenes krumme var karakteriseret ved at være tætporet, meget lidt elastisk, føltes tør til let sandet i munden og havde en lidt sur eftersmag. Vandindholdet var på ca. 36% og kostfiberindholdet på ca. 10%, svarende til 12g/MJ.
Den anden generation af rugbrød, der kommer til verden først i firserne, indeholder ud over Lyst, Mørkt og Fuldkorn også kerneholdige produkter med rugkerner, solsikkefrø og hørfrø. Hos Schulstad finder vi f.eks. Skovmand, Kondi Karl og Glücksburger. Anden generationsrugbrødene er blevet mere saftige og elastiske med et vandindhold på ca. 48%. Det skyldes en nyskabelse i produktionsudstyret, der gør det muligt at sprøjte rugdejene ud i stedet for at presse eller rulle dem ud. Rugdejene kan føres mere våde, hvorved stivelsen forklistrer mere intenst under bagningen, og væk er den sandede mundoplevelse. Kostfiberindholdet i rugbrødene falder helt naturligt på grund af rugbrødenes højere vandindhold fra 10% kostfibre til ca. 8% i Mørk og Fuldkorn, men stadigvæk svarende til 10g kostfibre/MJ. Rugmelet er altså ikke blevet mindre udmalet. Først i halvfemserne faldt rugbrødssalget med et par procent hvert år. Forbrugeren var blevet trætte af de stadig noget bastante, let bitre og lidt for sure rugbrød, og især kvinderne og de unge søgte over til hvedebrødshylderne (tabel 2).
Der måtte nytænkning til. Helt naturligt skævede vi til hvedemel, der udgør den indre del af hvedekernen. Måske ville den indre del af rugkernen, halvsigtet rugmel og rugsigtemel også bage bedre end rugmelet, ikke kræve så meget surdej og give en mere blød krumme uden den let bitre smag fra rugskallerne. Kort sagt ville disse meltyper sikkert kunne give forbrugeren en mere mild og blød smagsoplevelse. Forsøgene var positive, og rugbrødene af tredje generation var skabt. Den tredje generation af rugbrød fra Schulstad består af serien, Det gode rugbrød. Serien indeholder: Mørk maltet, Solsikke og Grovkerne. Alle bagt uden hvedemel.
Især Solsikkerugbrødet er populært. Solsikkekernerne giver noget at tygge på og tilfører et nøddeagtigt pift til smagen. Men solsikkerne indeholder fedt, hvilket afspejler sig i solsikkerugbrødets fedtprocent, der er på 8,5, svarende til en fedtenergiprocent på 30, (tabel 3).
Solsikkerugbrødet er så blødt, at det ofte spises uden smør. Solsikkefrøene indeholder »sund fedt« (se *** i tabel 3) og godt med E-vitamin (fedtopløseligt vitamin med antioxidativ virkning) [7].

Kostfiberanalyser på hørfrø
Hvad angår kostfiberindholdet i hørfrø, kunne vi godt ønske os, at Fødevaredirektoratet udfyldte rubrikken med hørfrøs indhold af kostfibre i de officielle levnedsmiddeltabeller. I dag er den gabende tom. Kostfiberanalysen AOAC, der anvendes i Danmark, er meget vanskeligt at udføre på hørfrø, idet hørfrø indeholder meget fedt. Sædvanligvis foretages en fedtekstraktion, hvis produktet skønnes af have mere end 5% fedt. Det betyder, at de fedtopløselige kostfibre medekstraheres og derved fjernes. Derfor indgår de ikke i den videre kostfiberanalyse. Hørfrøenes kostfiberkoncentration bliver derfor sat for lavt i Danmark, hvor de fedtopløselige kostfibre mangler. Vi har fået oplyst fra Fødevaredirektoratet, at hørfrøs kostfiberindhold i Danmark bør sættes til 25% for at være på den sikre side, selv om man godt ved, at den er væsentlig højere. Hørfrøs kostfiberindhold er angivet til 40% bl.a. hos Carter [8] og til 38,6% i den helt nye tyske levnedsmiddeltabel [12]. Det bliver til mange procent kostfibre, som vi ikke har lov til at skrive i vores deklarationer på rugbrød med hørfrø.

Fremtid
I de senere år har der været forsket intenst i betydningen af plantelignaner, også kaldet fytoøstrogener. Dem vil vi komme til at høre mere om i fremtiden. Den store interesse skyldes, at en række undersøgelser peger på, at fytoøstrogener måske har positive effekter på hormonrelaterede kræftformer som bryst og prostatakræft og eventuelt andre af de såkaldte velfærdssygdomme. Plantelignaner findes i cerealier, men indholdet er højst i rug. I rug sidder de fortrinsvis i skaldelene [1].
Man kan også forvente en del debat om frø og kerners indhold af tungmetaller, f.eks. bly og cadmium. Dette vil måske fremme udbuddet af brødtyper bagt af mel fra det indre af kernerne, men konsekvensen af det bliver, at vi så kommer til at mangle fytoøstrogener og kostfibre, især de celluloseholdige.
Schulstad har i samarbejde med Brittmarie Sandström og Marianne Hansen, Institut for Human Ernæring, KVL et 3-4 års projekt kørende omkring calcium og jerns optagelse fra rugbrød. Projektet nærmer sig sin afslutning, og et delprojekt har vist, at calcium optages ligeså godt fra rugbrød som fra mælk [9]. Vi glæder os til at bringe de næste resultater.

Referencer
1. Nilsson M et al.: Content of nutrients and lignans in roller milled fractions of rye. J. Sci. Food. Agric. 73, 143-48, 1997.
2. Hansen I og Englyst HN: Dietary fibre in some Scandinavian Breads. Näringsforskning. Årg 32, 108-12, 1988.
3. Thomsen AD: Mig og mit rugbrød. 1987. ISBN 87-87436-59-2
4. Spicher G og Stephan H: Handbuch sauerteig. Biologie, biochemie, technologie. Behr’s verlag, 1987.
5. Thomsen AD og Møller Andersen H: Starterkulturer. Kvalitetsforbedring af rugbrød – proces og produktion, 1988. ISBN 87-87430-92-4
6. LST (levnedsmiddelstyrelsen): Danskernes kostvaner 1995, Hovedresultater, 1996
7. Levnedsmiddeltabeller. Levnedsmiddelstyrelsen. 4 udg., 1996.
8. Carter: Potential of flaxseed and flaxseedoil in baked goods and other products in human nutrition. Cereal food world, vol. 38, no. 10, 753-58, 1993.
9. Boberg S: Biotilgængelighed af jern og kalcium fra beriget rugbrød. Specialeafhandling, FHE, KVL, 1998.
10. Hansen Å et al.: Flavour production and acidification of sourdoughs in relation to starter culture and fermentation temperature. Lebensm. – wiss. u. –technol., 22, 145-149, 1989.
11. Roberfroid MB: Dietary fibre, inulin, and oligofructose: a review comparing their physiological effects. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 33, suppl. 2, 103-48, 1993.
12. Souci, Fachmann, Kraut: Food composition and nutrition tables. 6. ed. 2000. ISBN 3-8763-076-9.
13. Fagt S og Groth M: Udviklingen i danskernes fødevareforbrug 1955-1990. Levnedsmiddelstyrelsen. Publikation nr. 214, 1992.

Udvikling
Bagning med surdej har været kendt i mange tusind år. På figur 1 ses et vægmaleri fra det første forkammer til venstre i Ramses den III´s grav i Luxor (1200 f.Kr.). Desværre er maleriet næsten gået til på grund af lys og pilfingrende turister.
Til venstre på illustrationen springer to tjenere fra hofbageriet rundt i dejtruget, så mon ikke smørsyre kommer med som ekstra syre. Mod højre bringes dejen til bagerens bord. Fantasifulde forme hænger på væggen, snegle bages i bækkenet, antagelig i olie, brød bages i asken fra den bistadelignende ovn, lavet af lerklinede mursten. Ovnen har hul foroven, således at røgen kan komme ud og »ovnlåge« forneden i siden.
I det gamle testamente berettes der om, at der ikke var tid til at bage med surdej, da Moses førte jøderne gennem det Røde hav. Senere berettede Herodot om sin undren over, at ægypterne anbragte brøddejen i det fri for, at den kunne »rådne«, mens man i Grækenland gjorde alt, hvad man kunne for at sætte maden koldt. Ægypterne brugte moden dej som surdej, ligesom vi gør, medens grækerne hurtigt fandt på at fremstille fabriksfærdig sur, henholdsvis ædelsur eller tørsur.
Ædelsuren var fremstillet ud fra druesaft med formalet hirse. Tørsuren var fremstillet ud fra en flere dage gammel most, æltet med hvedeklid og tørret i solen [4].

Figur 1. Vægmaleri fra Rhamses den III ´s grav.
Tabel 1. Rug og hvedemel.
Tabel 2. Danskernes rug- og hvedebrødsindtag 1985 og 1995 [6,13].
Figur 2. Det totale rugbrødsmarked i værdi.
Tabel 3. Kostberegninger for rug- og hvedeprodukter.

Skrevet i: Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}