• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BranchenytHistorisk kemi01. 08. 2011 | Katrine Meyn

Lise Meitner – en fysiker i verdensklasse

BranchenytHistorisk kemi01. 08. 2011 | Katrine Meyn

Lise Meitner slog for alvor sit navn fast i fysikerkredse, da hun i december 1938 forklarede den atomare fissionsproces udført af de to tyske kemikere Otto Hahn og Fritz Strassmann.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2011 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Preben Hartmann-Petersen, kemiker, forfatter og foredragsholder

Lise Meitner bliver født den 7. november 1878 i Wien. Hun er nr. 3 af 8 børn. Familien Meitner har jødiske rødder, men besøgene i den lokale synagoge er få; til gengæld deltager forældre og børn aktivt i Wiens musikliv.
Lises barndom er præget af kærlighed og varme. Hun viser tidligt stor interesse for naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, men også matematikken er hun begejstret for. Allerede som 8-årig sniger hun sig til langt ud på natten at læse matematikbøger i sengen. Det passede slet ikke med datidens gængse opfattelse af, hvad piger burde beskæftige sig med.
Som 13-årig er hun i 1892 færdig med folkeskolen og kan nu ikke komme videre i skolesystemet. Gymnasiet og de højere læreanstalter optager ikke piger. Først i 1899 kan piger få en studentereksamen i Østrig. I 1901 er Lise én blandt 4, der består studentereksamen – 10 andre dumper. Samme år optages hun på Wiens Universitets naturvidenskabelige fakultet. Det er en nervøs, smuk og slank ung pige, der den første universitetsdag ser sig omkring med store mørke øjne – hun har nået sit livs første store mål.
Hun bor hjemme og er meget flittig, ja så flittig, at hendes søskende driller hende, når de en sjælden gang ser hende uden en lærebog i hånden.
Fysiklaboratorierne er i en meget dårlig stand. De fleste apparater og instrumenter er gamle og nedslidte, men dog brugbare. Undervisningen og det videnskabelige arbejde, der udføres her, kan der ikke klages over. Lise er vildt begejstret for alt det nye, hun stifter bekendtskab med. Især den berømte østrigske fysiker Ludwig Boltzmann holder hun meget af. Hun slutter ingen egentlige venskaber med andre studerende, men arbejder helst alene (heri ligner hun Marie Curie). I slutningen af 1905 består hun de sidste eksamener med karakteren Summa cum Laude, dvs. ”Med største Ros”, og i 1906 opnår hun doktorgraden for en afhandling om varmeledning i ikke-homogene legemer.

Fysikerkarrieren indledes
Straks efter får hun ansættelse hos Boltzmann i en ulønnet stilling som videnskabelig assistent. For at tjene lidt penge underviser hun ind imellem på en pigeskole.
Lise har hørt en masse om det dengang nye begreb radioaktivitet, og hun bliver så interesseret i emnet, at hun beslutter sig for at gøre det til sit fremtidige forskningsfelt. En anden af Boltzmanns videnskabelige assistenter, den østrigske fysiker Stefan Meyer, deler hendes interesse. De indleder et kort samarbejde om måling af absorption af alfa- og betastråler i forskellige folier.
I 1906 besøgte den tyske fysiker Max Planck universitetet i Wien, hvor han blandt andre mødte Lise. I 1907 besluttede hun sig for at følge nogle af hans forelæsninger ved Berlins Universitet. Hun synes godt om arbejdsmiljøet, og vil gerne i gang med nogle laboratorieforsøg hos lederen af universitetets eksperimentalfysiske institut – en professor Rubens. Hos ham møder hun den jævnaldrende kemiker Otto Hahn. Han havde udført en del arbejde med radioaktive grundstoffer og er på udkig efter en begavet fysiker som samarbejdspartner. Samarbejdet med Lise kommer til at vare i mere end 30 år. De starter hos kemikeren Emil Fischer, som modtog Nobelprisen i kemi i 1902. Fischer er ikke glad for kvinder på laboratoriet. Kvinder er på den tid forment adgang til laboratorier, hvor der er mænd. Når Lise skal på toilettet, må hun derfor snige sig ind på et nærliggende hotel, da universitetet kun har toiletter til mænd. Enden på disse idiotiske og pinlige indvendinger mod Lise blev et kompromis. Hun måtte mødes med Hahn om aftenen i et lille kælderlokale, der gjorde det ud for et laboratorium, og som havde adgang fra gaden. Dette lokale indrettede de nu til måling af stråling fra radioaktive stoffer. Året efter ophæver universitetet restriktionerne mod kvindelige ansatte. Otto og Lise deler arbejdet mellem sig. Otto tager sig af det kemiske herunder adskillelsen af forskellige stofblandinger, mens Lise står for de fysiske målinger og den matematiske bearbejdning af de opnåede resultater. Lise er i modsætning til Otto stadig ulønnet, og undertiden hører hun sig omtalt som ”Hahns laborant”. Efter 5 års arbejde får hun en lille månedsløn, som hun med nød og næppe kan leve af.
Under 1. Verdenskrig går alt universitetsarbejde så godt som i stå. Efter krigens afslutning i 1918 genoptager de samarbejdet, som i skarp konkurrence med andre bl.a. resulterer i opdagelsen af et nyt radioaktivt grundstof, protactinium. Dette var deres første store gennembrud. I 1922 har Lise mere end 40 videnskabelige artikler bag sig, og hun bliver på anbefaling af Planck privatdocent med ret til at undervise i fysik. I 1924 får hun Leibnizprisens sølvmedalje.

Flugten til Sverige
Da Adolf Hitler i 1933 bliver tysk rigskansler strammes grebet om jøderne, og i 1938 må hun på dramatisk vis flygte til Sverige. Niels Bohr ville gerne have haft hende til Danmark, men han ender selv som flygtning.
Da hun ankommer til Stockholm mødes hun med den svenske fysiker Karl Siegbahn på det forskningsinstitut for fysik, der er ved at blive bygget. Som gæsteforlæser havde hun tidligere besøgt en imødekommende og smilende Siegbahn, men nu er han kold og uvenlig. Hun kom til Sverige som højt respekteret fysikprofessor og doktor, men Siegbahn behandler hende som almindelig laborant med en meget lille løn. Lise var med i konstruktionen af en partikelaccelerator i Berlin, men Siegbahn er ikke til sinds at spørge hende til råds i konstruktionen af en tilsvarende svensk accelerator.

Lise forklarer den atomare fissionsproces
Ved juletid 1938 modtager Lise et brev fra en komplet forvirret Hahn og kollegaen Strassmann. De havde bombarderet uranatomer med langsomme neutroner og forventet at få en radiumisotop; i stedet fik de en bariumisotop samt et andet ukendt fragment. Tilsvarende forsøg udført af den italienske fysiker Enrico Fermi havde iflg. Fermi ført til dannelsen af grundstoffer efter uran i det periodiske system, såkaldte ”transuraner”, dvs. grundstoffer der ligger lige i nærheden af uran – men grundstoffet barium står meget langt fra uran.
Hahn skriver desperat: ”Måske kan du foreslå en eller anden fantastisk forklaring”? Og det kunne hun. Lise havde besøg af sin nevø, den østrigske fysiker Robert Frisch, der arbejdede hos Niels Bohr. Sammen udregnede de, bl.a. ved at anvende Einsteins berømte ligning: E = m ∙ c2, at der måtte have fundet en uranatomspaltning sted. De anvendte også Bohrs væskedråbemodel, hvor Bohr sammenligner en atomkerne med en væskedråbe – ligesom en væskedråbe kan deles i to mindre dråber, kan det samme formentlig ske for en atomkerne. Efter indfangning af en neutron får kernen et stort energioverskud, som fordeler sig heri, hvorved den kommer i svingninger og ændrer form. På et tidspunkt kan energien koncentreres så kernen bliver langagtig, for derefter at gå midt over. De to ”dråber”, dvs. kernefragmenter slynges fra hinanden pga. den gensidige frastødning. Under processen opstår der tillige et massetab, hvilket giver anledning til frigivelse af en stor energimængde på mange mio. elektronvolt. Det fragment Hahn og Strassmann ikke kunne identificere, antager Lise (korrekt) må være grundstoffet krypton.

Hahns hukommelsessvigt
Det er en lettet Hahn, som omsider får Lises besked. Han forstår, at det ikke er transuraner, han og Strassmann har fremstillet. Hahn bliver nu bange for, at de ikke vil blive anerkendt som opdagere af fissionsprocessen, og det lykkes ham at bilde sig selv ind, at de ikke skylder Lise (og Robert) noget – to landflygtige jøder, som han af frygt for nazisterne ikke ønsker at referere til. Da det går op for Lise, bliver hun dybt skuffet. I et brev til ham skriver hun: ”Mit arbejde er åbenbart lig med ingenting”. I 1943 bliver hun inviteret til England, hvor hun i en forskergruppe skal prøve at udvikle en atombombe. Hun afslår med bemærkningen: ”Jeg vil ikke have noget med en bombe at gøre”. I 1944 får Hahn alene Nobelprisen i kemi. Han henter den i 1946, men uden den mindste henvisning til Lise. Han har også glemt, at det i sin tid var Lise, der fik ham med på ideen med neutronbestrålingsforsøg. I avisen ’Dagens Nyheter’ kaldes hun blot ’Hahns tidligere elev’.
I 1945 optages hun som medlem af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, dvs. svenskerne prøver omsider at råde bod på den dårlige behandling, hun fik ved ankomsten i 1938.
I 1946 er Lise gæsteprofessor ved en række af Amerikas fineste universiteter, og hun bliver kåret som ”Årets Kvinde”.

Lise forlader Sverige
I Sverige har Lise opgivet at få kontakt til Siegbahn. I 1947 flytter hun til Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Her får hun titel af forskningsprofessor, og i 1949 bliver hun svensk statsborger. I Tyskland fortsætter man på nedværdigende vis med at henvise til Lise som Hahns assistent eller medarbejder. I 1953 blev der i Deutsches Museum i München udstillet et arbejdsbord, som Lise havde brugt i Berlin. På bordet fandtes en masse af hendes instrumenter. Over bordet kunne man læse: ’Otto Hahns Arbejdsbord’ – senere blev der sat et lille skilt op, hvoraf det fremgik, at Lise var Hahns medarbejder – Mitarbeiterin – et ord hun afskyede, og Hahn undlod fortsat at sætte tingene på rette plads.
Lise var i mange år en velkommen gæst hos Niels Bohr i æresboligen i Valby, og han indstillede hende flere gange til Nobelprisen. I alt blev hun indstillet 15 gange, men hun opnåede aldrig at få den eftertragtede anerkendelse.
I 1960 forlader Lise Sverige for at slå sig ned i Cambridge, hvor hun er tæt på Robert Frisch og hans nærmeste. I 1966 modtager hun sammen med Hahn og Strassmann den fine Fermipris.
Lise dør 27. oktober 1968, kun 11 dage før sin 90 års fødselsdag.
I Berlin findes i dag et center for kerneforskning, Hahn-Meitner-Instituttet, et krater på Månen har fået Lises navn, og hun kom på frimærke. I 1997 blev det på tysk opfordring besluttet, at grundstof nr. 109 skulle hedde Meitnerium. At få et grundstof opkaldt efter sig er selvsagt en meget stor ære. Grundstofferne hører kemien til, så her slog hun omsider kemikeren Hahn på hans hjemmebane – der findes intet grundstof opkaldt efter ham.

Lise Meitner 1906.

Lise og Otto i kælderlokalet 1908.

Lise og Otto i deres nye laboratorium 1912.

Lise ca. 1930 med sin uundværlige cigaret.

Fritz Strassmann 1936.

Lise Meitners og ikke Otto Hahns arbejdsbord.

Lise afbildet på tysk frimærke.

Skrevet i: Branchenyt, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Ny metode kan reparere fejl i gener

AktueltBioteknologiMedicinalkemi19. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar. Nogle mennesker bliver født med en fejl i deres genetiske

Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

AktueltBranchenytMedicinalkemiOrganisk kemi12. 10. 2026

Nogle molekyler, såsom aminosyrer, findes i to varianter, der er hinandens spejlbilleder. Levende organismer indeholder imidlertid kun det ene af disse spejlbilleder. Hvordan en sådan kemisk asymmetri kunne være opstået, har længe været et mysterium for kemikere. Henri B. Kagan og Kenso Soai blev i

Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

AktueltBiologi12. 10. 2026

Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har man vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor

Grundstoffer med kant

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

Thomas Just Sørensen: Universets byggeklodser. 283 sider. Boganmeldelsen er bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Anmeldt af Søren Kiil, professor, DTU Kemiteknik Det periodiske system er kemiens

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi07. 10. 2026

Tekstureret vegetabilsk protein bruges til at fremstille plantebaserede kødanaloger. pH og ionstyrke påvirker proteiners konformation og interaktion med vandmolekyler, så vi satte os for at undersøge, hvordan pH og ionstyrke påvirker rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein. Artiklen har

Hvad skal kalken bruges til?

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Fra en brønd på en jysk mark til borekerner i kælderen under Aarhus Universitet: 55 millioner år gammel vulkansk aske kan måske hjælpe med at gøre CO₂ til sten. Samtidig forsøger dansk industri at vende kalkens gamle kulstofkredsløb på hovedet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Effektiv laboratorieopvask starter med den rigtige løsning

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

  • Holm & Halby

    Autoklave Kørekort i Aarhus – sikker sterilisering i praksis

  • Holm & Halby

    Holm & Halby på Cleanroom EXPO 2026

  • Holm & Halby

    Frysetørringsseminar – få styr på teorien bag den gode proces

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på FoodTech 2026

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Mikrolab – Frisenette overtager aktiviteterne i MD Scientific

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

  • Hvad skal kalken bruges til?

    07.10.2026

  • Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

    07.10.2026

  • “I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

    07.10.2026

  • Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

    07.10.2026

  • Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

    07.10.2026

  • Fra elastik til batteri

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}